En 52-årig mandlig cyklist er blevet påkørt på Langgade i Gadbjerg ved Jelling.

Vedkommende er nu blevet hentet af en lægehelikopter og er fløjet til Odense Universitetshospital (OUH). 

Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands politi Søren Liisberg til Vejle Amts Folkeblad

TV 2 skriver, at hændelsen efterforskes som et muligt drabsforsøg, og en person er anholdt. Det meddeler Sydøstjyllands Politi.

Cyklisten er alvorligt tilskadekommen. De pårørende er underrettet.

B.T. følger sagen.