Lyt til artiklen

I mere end et halvt år har corona ikke været samfundskritisk, og få danskere interesserer sig for de nyeste smittetal.

Alligevel holdes Coronaopsporingen stadig i live, hvilket koster skatteborgerne 2,3 millioner kroner i lønudgifter hver måned.

Og det undrer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Ud fra et rationelt perspektiv er det svært at se logikken. Det er et godt spørgsmål, hvorfor vi stadig har Coronaopsporingen.«

Det samme gør sig gældende ud fra folkesundheds- og sundhedsøkonomisk perspektiv, siger han.

Der er ansat 65 medarbejdere i Coronaopsporingen, hvor lidt mere end halvdelen er operatører, som tager sig af opkald fra borgerne.

Men det er ikke ligefrem, fordi det vælter ind med opkald. I september foretog en medarbejder på arbejde i gennemsnit fire opkald om dagen.

I august var det en smule højere med i gennemsnit syv opkald om dagen, viser en aktindsigt i Styrelsen for Patientsikkerhed.

»De har god tid og må kunne lave noget grundig vejledning. Man burde overveje, om den praktiserende læge kunne håndtere de henvendelser,« siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder over for B.T. de månedlige udgifter på 2,3 millioner kroner for nødvendige. Men Jakob Kjellberg undrer sig over prioriteringen, fordi retningslinjerne for corona ikke adskiller sig fra andre smitsomme sygdomme såsom influenza.

»Vi har jo heller ikke smitteopsporing for influenza,« påpeger han.

Af de 65 medarbejdere, hvor én er deltid, er 11 teamledere, og 17 er administrativt personale. Gennemsnitslønnen er 36.000 kroner inklusive pension.

Coronaopsporingens ansatte tager sig af callcenter-funktionen og de forskellige selvbetjeningsløsninger, der er til rådighed.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at Coronaopsoringen også har assisteret Energistyrelsen med 1.465 opkald om varmechecken.

Årsagen til, at Coronaopsporingen stadig er en månedlig millionudgift, skyldes formodentlig mest af alt politik og følelser, siger Jacob Kjellbjerg.

»Der har og er en utryghed i befolkningen omkring corona, som adskiller sig fra andre virussygdomme.«

I et svar til B.T. skriver styrelsen også, at beslutningen om at have et grundberedskab i Coronaopsporingen er en politisk beslutning.

»Beredskabet skal sikre, at der er de fornødne ressourcer og kompetencer til hurtig opskalering i tilfælde af behov pga. ændringer i epidemien,« lyder det.

Tilbage i marts var der stadig mere end 1000 fuldtidsansatte i Coronaopsporingen, hvilket siden er blevet skaleret ned.

Politisk er det besluttet, at Coronaopsporingen også skal fortsætte ind i 2023 med et beredskab, som dog vil blive nedjusteret til 40 medarbejdere.

Sundhedsminister Magnus Heunicke understreger over for B.T. også, at det nuværende beredskab gør det muligt at opskalere, hvis det skulle blive nødvendigt igen.

»Så det er en nødvendig udgift, medmindre vi bare tør lukke øjne og ører og sidde og krydse fingre for, at der ikke kommer nye varianter ind i Danmark, som vi skal opspore og inddæmme. Og de uafhængige eksperter har netop rådgivet os om, at vi skal være klar til at møde nye og mere alvorlige varianter,« svarer han.

Og når Danmark er »sikkert på den anden side af denne vinter«, så vil man evaluere indsatsen og arbejde med en langsigtet plan.