Alvorlige konsekvenser.

Det er, hvad der kan ramme danske unge som følge af coronakrisen. For noget af det vigtigste, når man er ung, er fællesskaber. Og derfor kan det påvirke meget, når 'alt' bliver taget fra en.

»Unge er i forvejen blandt de sundhedsprofiler, der oplever et højt stressniveau. Man kan se det i alle aldersgrupper, men særligt på dem mellem 16 og 24 år. Flere har det dårligt, når man spørger til, hvordan de har det. Det handler om måden, vi lever på. Det er sværere at have det godt mentalt,« forklarer Lone Fjorback, der blandt andet forsker i unges trivsel ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Og når så situationen er som nu, hvor mange ting er blevet aflyst, og vennebesøg ikke er det samme, har det nemt kunnet påvirke de unge negativt.

»Nogle bliver aldrig ramt, men i en tid, hvor både fællesskabet og strukturen i hverdagen er væk, vil flere blive ramt af stress, angst og depression. Flere risikerer medicin og diagnoser, og det er dårligt for hele samfundet,« siger Lone Fjorback, der godt kan forstå, de unge har det svært i coronatiden.

Særligt fordi de lige nu har en alder, hvor de er ved at finde sig selv. Finde fodfæste. Og måske finde nogle af de venner, der skal vare for livet.

»Mange skal finde deres fællesskab lige nu, og det er svært. Hvis man er ved at finde de venner, man skal være tryg ved, og ikke ser dem flere måneder, er relationerne skrøbelige.«

»For de fleste unge er det samværet med andre, der giver livskvalitet. Vi kan formode, deres trivsel falder, når det tages fra dem. De mangler struktur og noget meningsfyldt at lave hver dag. Det er taget fra dem. Der er mere angst i samfundet nu generelt, for ingen ved, hvad der sker. Der er større usikkerhed, hvad angår studier og eksamen. De begynder måske at tænke 'hvis ikke man kan gå til eksamen, hvis ikke man kan få den rigtige undervisning, hvis ikke man kan få det rigtige gennemsnit', så kan det give større usikkerhed. Der er masser af ting, der ikke går som planlagt, og det kan trigge noget,« siger Lone Fjorback.

Hun foreslår at hjælpe de unge frem for at hænge dem ud og brokke sig over, de ikke kan overholde reglerne.

For de har det svært. Ikke at situationen er nem for andre aldersgrupper, men er man 'ældre', kan man have mere erfaring og ved bedre, hvordan tiden kan bruges fornuftigt.

»Det skal vi hjælpe de unge til at lære, så de kan få det bedste ud af det. Vi skal bygge dem op frem for at lægge dem ned. Vi skal ikke bare vente på, at flere får det dårligt. Det er ligesom at udskyde et problem. Det er ikke billigt at gå til for eksempel psykolog eller få medicin, men det er billigt at lave online fællesskaber. Det er noget, vi kan gå i gang med nu. Det ville være en rigtig god investering for de unge, for de har været ekstra udfordret af ikke at have deres relationer,« siger Lone Fjorback.

Hun er selv en del af programmet Mindfulness-baseret stressreduktion, der er videnskabeligt dokumenteret i forhold til at styrke den mentale sundhed.