Coronasmitten breder sig i Europa, og det betyder mange steder, at folk ikke længere må gå ud i de sene aftentimer eller mødes med andre end personerne i deres egen husstand.
Meget tyder dog på, at danskerne får en lidt nemmere tilværelse hen over de kolde vintermåneder, vurderer tre eksperter, som B.T. har talt med.
I London er det fra lørdag forbudt at mødes med folk fra andre husstande indendørs. I Paris og fem andre storbyer i Frankrig indføres der udgangsforbud mellem klokken 21 og 06.
I Catalonien er barer og restauranter lukket. Det samme gælder i Holland.
I Portugal må man højst samles fem mennesker.
Og i Tyskland må man kun samles 10 personer i de hårdest ramte områder.
Selv om ingen ved præcis, hvad der kommer til at ske i Danmark hen over vinteren, mener professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup stadig, at det er en god ide at forsøge at forberede folk på, hvilke scenarier der er mulige.
»Folk efterspørger en større gennemsigtighed. Befolkningen vil i højere grad følge restriktionerne, hvis de har en forståelse for, hvorfor vi gør det,« siger han.
Hvilken vinter går vi i møde?
»Det er jo med alle mulige forbehold, for vi ved jo ikke noget præcist. Mønstret ser ud til at være, at når man lukker hurtigt ned, stabiliserer smitten sig. Og når vi lukker lidt op igen, stiger smitten igen. Det bliver efter min bedste bedømmelse det mønster, vi kommer til at se, frem til vi får vaccinen på plads,« siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:
»Der er stadigvæk ikke immunitet i befolkningen, så vi har ikke andet end de her restriktioner at skrue på.«
»Forleden var det nede omkring 200, og næste dag var det oppe omkring 500 igen. Jeg tror, vinteren vil bringe tilsvarende svingninger, men jeg tror ikke, det kommer til at eksplodere i Danmark,« siger speciallæge og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.
Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet, er også forsigtig optimist. Hun siger:
»Kontakttallet i Danmark er bedre end i så mange andre lande, og hvis vi fortsætter med de tiltag, vi allerede kender, tror jeg, at vi med lidt held ikke behøver se flere nedlukninger,« siger Lone Simonsen.
Hvor mange må vi ses med?
»Hvis det virkelig går løs med smitten, vil vi se, at forsamlingsforbuddet kommer til at gå længere ned til 20, måske endda 10. Men jeg tror ikke, det kommer til at ske. Normalt når folk samles mere indenfor i de kolde måneder, spreder smitten sig også mere. Men vi har den fordel, at vi har flere kvadratmeter per dansker – vi bor ikke så tæt, som man gør i andre europæiske lande,« siger Torben Mogensen.
»Vi skal nok holde os nede på omkring de 50 for at reducere risikoen for en superspredningsbegivenhed. Hvis vi skal åbne op for at være flere sammen, skal det være i situationer, hvor der er mulighed for god afstand, og hvor folk primært sidder ned. Om man på et eller andet tidspunkt kan løsne lidt op for fodboldkampe, det er svært at forudse,« siger Allan Randrup Thomsen.
Hvad er udsigten mht. skoler, børnehaver og uddannelse?
»Jeg tror, man har stor fokus på, hvor skadeligt det er for børnene at lukke skolerne. Men det sociale i forbindelse med skolerne vil der nok fortsat være lukket ned for. Jeg tror ikke, der for eksempel bliver nogen gallafester i år,« siger Torben Mogensen.
»Jeg tror ikke, vi kommer til at se deciderede skolelukninger i den her periode. Det har ikke vist sig at være vanvittig effektivt. Selv om skolebørn kan smitte hinanden, er de ikke på den måde dem, der bærer epidemien, som man normalt ser det ved en influenza,« siger Allan Randrup Thomsen, som er mere skeptisk i forhold til ungdomsuddannelser og universiteter:
»Det har jo vist sig at være de grupper, der har spredt epidemien i de seneste måneder, så der kunne man godt for eksempel afvikle store forelæsninger online, mens klasseundervisning med færre kan foregå fysisk,« siger Allan Randrup Thomsen.
Hjemmearbejde
»Der bliver hjemmearbejde i det omfang, det kan lade sig gøre. Ikke nødvendigvis, at alle arbejder hjemme, eller at man gør det hver dag, men at man får en form for turnus, så antallet på arbejdspladsen er lavere end normalt,« siger Allan Randrup Thomsen.
»Det bliver en generel ændring i vores måde at arbejde på, som vi nok kommer til at fortsætte med også efter corona. Det var en udvikling, som i forvejen var på vej, men som corona fik sat ekstra fart på,« siger Torben Mogensen.
Mere eller mindre mundbind i det offentlige rum?
»Det logiske ville være, at man indførte mundbind i storcentre og butikker, men hvis det ikke er der, smitten spredes, skal man jo gøre noget andet. Derfor skal man jo hele tiden blive klogere på, hvor og hvordan smitten spredes, og lukke ned for den spredning på en måde, så vi samtidig holder økonomien i gang,« siger Torben Mogensen.
»Der, hvor jeg ser, mundbind har en betydning, er især aktiviteter indenfor. Så det kan godt være, vi kommer til at have mundbind på i for eksempel supermarkeder og storcentre. Også her er antallet af mennesker afgørende. Du har jo ikke nødvendigvis tæt interaktion med den enkelte i et storcenter, men du har mange kontakter,« siger Allan Randrup Thomsen.
Kan vi gå på bar og restaurant?
»Jeg tror ikke, vi kommer til at se, at der bliver lukket mere ned for restauranter. Det er jo på barerne, vi ser problemet, og der, tror jeg, man har fundet en fin balance, som det ser ud nu,« siger Torben Mogensen.
»Lige i øjeblikket er der ikke noget, der tyder på, at der bliver lukket mere op. For mig at se skal kontakttallet længere ned, før vi kan åbne mere op. Overordnet set tror jeg, restauranterne kan holde mere åbent, fordi man kan holde mere styr på folk her, end det kan lade sig gøre på en bar,« siger Allan Randrup Thomsen.
Sol- og skirejser?
»EU arbejder på nogle fællesregler for, hvordan man kan zoneopdele landene mere. På den måde vil der være nogle flere muligheder for, hvor vi kan rejse hen,« siger Torben Mogensen, som dog er mere skeptisk for skisæsonen sydpå:
»Jeg tvivler på, at skisport i Østrig, Frankrig og Schweiz vil være særligt attraktivt til vinter, da man i skisportsområder der er tættere på hinanden end i f.eks. Norge og Sverige. Det er mere bygget op omkring fest og farver, og så kan man få svært ved at holde smitten nede.«
»Hvis jeg skal vurdere ud fra, som det ser ud lige nu, tror jeg ikke, der bliver noget rejseri til vinter. Lige i øjeblikket har de europæiske lande med skisportssteder generelt et højt smittetryk. Og langdistancerejser tror jeg også bliver svært,« siger Allan Randrup.
Hvornår får vi et normalt liv igen?
»Det er svært at sige. Vi skal huske, at vi jo faktisk har 'nedlukning light' i Danmark lige nu. Når vi sammenligner med andre lande, så skal vi prise os lykkelige for, at vi jo faktisk stadig kan gå frit omkring,« siger Lone Simonsen og tilføjer:
»Problemet er dog, at vi i Danmark ikke har ret megen immunitet, og vi får nok heller ikke naturlig immunitet. Så der er ligesom kun én måde: Vi må vente på, der kommer en god vaccine, og så fortsætte med at have en god strategi, som vi kan leve med,« siger RUC-professoren.
Allan Randrup Thomsen:
»Et helt normalt liv? Så skal vi helt hen til slutningen af næste år. Jeg tror, vi kan begynde at se en form for normalisering efter sommeren næste år, for jeg håber meget på, at vi kommer i gang med at vaccinere en hel del i løbet af sommeren,« siger han.
»Mit bedste bud vil være til næste sommer. Så har vi en vaccine. Men jeg tror, rigtig meget af det, vi gør nu, vil være rigtig godt, hvis det bliver rutiner. Vi har jo set, at den samlede dødelighed er faldet i Danmark. Så f.eks. det med at arbejde hjemmefra bliver af en helt anden dimension,« siger Torben Mogensen.
