Politikerne er enige om, at der skal investeres milliarder i forsvaret.
Men de er ikke enige om, hvor pengene skal komme fra.
Der er både snak om finansiering gennem en såkaldt 'krigsskat' eller en udnyttelse af det økonomiske råderum til at få mere tryk på oprustningen.
Men hvad tænker danskerne?
B.T. har været på gaden for at høre de delte meninger.
En af dem, som B.T. har talt med, er 60-årige Claus Andersen.
Han er selv krigsveteran, men mener ikke, at Danmark skal investere i forsvaret. For med hans ord er »der nok krig i verden.«
»Jeg synes, at der er for meget krig. Der skal være fred i verden, hvis det står til mig. Jeg synes, at det er fint, at vi som land støtter Ukraine, men jeg synes generelt, at der verden over bliver brugt for mange penge på militær,« siger han til B.T.
I stedet mener han, at Danmark bør man prioritere velfærd, og at de høje beløb, der bliver brugt over alt i Europa, kan være med til at puste til krigsgløderne. Selvom han står fast på, at krigen i Ukraine udvikler sig til andre lande.
»Beløbene der bliver brugt rundt omkring i verden er helt horrible, det er næsten absurd. Verden trænger til våbenhvile, og jeg tror at flere penge til landes militær, kan være med til at eskalere situationen,« lyder det fra Claus Andersen.
En anden dansker, der også går ind for våbenhvile, er Troels Hansen. Han mener dog – modsat Claus – at en krigsskat er en god idé.
»Jeg mener, at krigsskatten er et udtryk for en situation, der har fået os til at indse, at der er blevet sparet for meget. Nu skal der gøres noget,« siger Troels Hansen til B.T. og tilføjer:
»Jeg synes generelt, at vi skal have et højere forsvarsbudget, vi har sparet på det længe nok. Vi har som land stået i en situation, hvor vi ikke havde brug et stort forsvar, men tingene har ændret sig nu.«
Mener du, at pengene til et stærkere forsvar skal finansieres gennem statens rådighedsbeløb eller en krigsskat?
»Vi bliver ved med at sige at vi kan spare her og der, og hvis man tager penge fra rådighedsbeløbet, er der jo nogle andre poster, der ikke får de penge. Derfor er det måske bare en krigsskat, der skal til,« understreger han.
En ny meningsmåling foretaget af Norstat for tænketanken CEPOS viser nemlig, at blot 16 procent går ind for at finansiere de store milliardinvesteringer i forsvaret via højere skatter.
Det er især Socialistisk Folkeparti, der har sat en krigsskat på dagsordenen, hvilket allerede kom på tale for omtrent et år siden.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har også tidligere sagt, at hun ikke vil afvise, at krigsskat kan komme på tale i fremtiden.