Det er onsdag morgen 21. april, Claudia Fallesen har en aftale klokken 10 på psykiatrien i Region Hovedstaden efter aftale, men hun er allerede at finde i døren ti minutter før.

Hun har forberedt sig længe på den kommende samtale, da hun har hårdt brug for hjælp til en udredning af sin angst.

Hun går op til sekretæren.

»Er du fritaget for mundbind?« spørger sekretæren.

Claudia Fallesen.
Claudia Fallesen. Foto: Privat
Vis mere

»Ja, jeg har også en lægeerklæring med fra egen læge, hvor der står, at jeg hverken må eller kan bære mundbind,« svarer 26-årige Claudia, der har angst og syge lunger.

Hun bliver derefter bedt om at gå ud på gangen for at vente på en chef.

Fem minutter senere kommer chefen på afdelingen Center for Visitation og Diagnostik hen til Claudia, som fortæller hende, at hun skal forlade stedet, så længe hun ikke bærer mundbind, og at de ikke vil behandle hende, men at hun kan få en videotid ugen efter.

Ifølge Statens Serum Instituts hjemmeside må folk, der er fritaget for at bære mundbind, ikke bortvises eller blive nægtet adgang. I et brev, som Claudia har modtaget fra Region Hovedstadens psykiatri, står der også: 'Du skal have engangsmundbind på, når du møder op på hospitalet, medmindre du er undtaget'.

Her er et udklip af det brev, som Claudia Fallesen modtog fra Hovedstadens psykiatri.
Her er et udklip af det brev, som Claudia Fallesen modtog fra Hovedstadens psykiatri.
Vis mere

Claudia er chokeret over behandlingen fra chefen. Hun vælger at ringe til sin læge. Lægen beder Claudia sige til psykiatrien, at de skal ringe hende op, for Claudia skal ind og behandles, da hun har brug for hjælp. Men lægen kan ikke tale chefen til fornuft, så hun beder Claudia ringe til politiet.

Claudia sidder på gangen på en trappe, knækket sammen i gråd og rystende på grund af sin angst.

»Jeg er en ganske almindelig kvinde, mor, studerende, men en som lige nu har brug for en hjælpende hånd, fordi livet på nuværende tidspunkt er hårdt, og den hjælp, jeg troede, jeg var berettiget, bliver jeg hårdnakket nægtet,« siger Claudia til B.T.

Chefen beder igen Claudia om at gå, men hun fortæller, at hun har fået besked på at ringe til politiet.

Ifølge Claudia er betjenten måbende over for den behandling, hun har modtaget. Betjenten ringer til regionen, som bekræfter betjenten i, at Claudia IKKE må blive afvist. Så politiet ringer til chefen, der har afvist Claudia.

Kort efter ringer politibetjenten tilbage. Helt paf.

Betjenten fortæller Claudia, at chefen hellere vil tage imod en bøde end at tage imod hende.

»Jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Svigtet. Diskrimineret. Udelukket. Udskammet. Jeg skulle have haft hjælp for lang tid siden, men har først fået gjort det nu, og så bliver jeg afvist på grund af et mundbind. Jeg mener ikke, at jeg fortjener det her. Chefen fik mig til at føle, at det hele er lige meget,« siger Claudia og fortsætter.

»Jeg havde angstanfald hele den dag og spiste dårligt nok i to døgn. Jeg var så ked af det og frustreret og har siden haft pisse dårligt. Jeg kom for at få det bedre, men i stedet er min situation blevet værre.«

Selvom det er rigtig hårdt for Claudia at stå frem, så føler hun, at det er enormt vigtigt, at hun fortæller sin historie, så det samme ikke sker for nogen, der har det værre end hende.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå̊, hvordan et psykiatrisk hospital kan gøre dette mod en, som allerede er helt nede at ligge. Jeg ville jo bare have hjælp. Og i stedet for røg jeg endnu længere ned, hvilket jeg ikke havde brug for.«

»Den næste, som chefen afviser, kunne måske have selvmordstanker. Jeg står frem, så det her forhåbentlig ikke sker for folk, der har det værre end mig, for jeg lå vitterligt på jorden og græd. Jeg vil have det rigtig godt med at vide, at en ung pige med mulige selvmordstanker ikke kommer til at opleve det her på grund af, at jeg er stået frem,« siger hun.

B.T. har været i kontakt med den pågældende chef, men personen har ikke ønsket at stille op til et interview.

Region Hovedstadens Psykiatri oplyser i stedet følgende i et skriftligt svar:

»Vi har tavshedspligt om både patient- og personalesager og kan derfor ikke gå nærmere ind i den konkrete sag. Men hvis man er fritaget for at bære mundbind, skal man ikke bære det, når man kommer til konsultation i psykiatrien.«

»Derfor beklager vi, hvis der har været tilfælde, hvor patienter, der er fritaget for at bære mundbind, alligevel er blevet bedt om at bære det. Vi har indskærpet vejledningen på området overfor vores psykiatriske centre.«

B.T. har set dokumentation for, at Claudia har en lægeerklæring, der fritager hende for at bære mundbind, og B.T. har også set dokumentation for, at Claudia gentagende gange har en samtale med politiet.