Har du også oplevet, at din Chromecast ikke fungerer?

Fat mod, for du er ikke alene.

Google-kunder verden over har nemlig været udsat for et omfattende nedbrud, hvor deres chromecasts ikke virker. Men løsningen på problemet er stadig ikke fundet.

Det skriver ingeniøren.

tip os
Har du oplevet en lignende episode? Så hører B.T. gerne fra dig.

Mediet beretter, at Google lige nu arbejder på at identificere præcist, hvad der er gået galt for de mange Chromecasts verden over.

Dog uden nogen endelig konklusion. 

Mandag denne uge skrev Google, at kunder ikke skulle nulstille deres enhed til fabriksindstilling. Og det er fortsat samme udmelding techgiganten: 

»Hvis du tidligere har foretaget en fabriksnulstilling under fejlfinding, oplever du muligvis også et problem, hvor du ikke er i stand til at genkonfigurere din enhed. Teamet har også identificeret årsagen til dette og arbejder i øjeblikket på en løsning,« lyder meldingen fra Google.

Nedbruddet har efterladt tusindevis af vrede kunder, og ifølge Ingeniøren har Googles egen platform fået flere end 3000 kommentarer, hvor størstedelen af dem er negative.