Christoffer Tellefsen elsker sin lille treårige datter, Emilia, mere end noget andet på denne jord. Men hun elsker ikke ham længere. Hun kan slet ikke genkende ham.

Claudia, som er Emilias mor, stak af med Emilia og Claudias anden datter, Isabella, fra et tidligere forhold på en småregnende dag sidst i september 2016. Med et slag havde Christoffer mistet kontakten til sin lille datter. I stedet måtte han pludselig slås med udokumenterede anklager om pædofili, vold og psykisk terror, som Emilias mor havde rettet mod ham. Og imens blev den lille pige større og større. Mindet om hendes far forsvandt.

Christoffer og Claudia havde længe haft problemer og havde været tæt på at blive skilt flere gange. Begge parter havde dog altid fortrudt. Men denne gang har Christoffer fortalt Claudia, at han ikke fortryder. Han vil skilles. Ifølge ham, fordi han oplever, at Claudia er voldsomt jaloux, og parret skændes meget ofte og højlydt. Dagen efter hans beslutning forsvinder Claudia med børnene, mens Christoffer er ude og købe ind.

»Pastaen står stadig og simrer på kogepladen. Barnevognen er der endnu, og børnenes legeting også,« forklarer Christoffer.

Men børnene og Claudia er væk.

»Men til sidst går det op for mig, at hun er stukket af med børnene,« siger Christoffer.

Claudia stammer fra Brasilien, og Christoffer frygter, at hun tager børnene med på et fly dertil. Han kontakter derfor politiet, som forklarer ham, at de har helt styr på, hvor Claudia er, og at de i øvrigt meget gerne vil tale med ham.

Dagen efter, da Christoffer møder op hos politiet, går det op for ham, at Claudia har anmeldt ham for sædelighedsforbrydelser.

»Jeg er helt målløs. Jeg er også vred og ophidset. Jeg spørger, hvad det hele dog handler om, men får at vide, at jeg skal tage det roligt,« siger Christoffer, som forklarer, at politiet siger til ham, at den slags anklager ser de tit i den type sager.

En retsmedicinsk undersøgelse viser, at der ikke er nogen tegn på overgreb hos børnene. Da Claudia får det at vide, påstår hun, at der er børneporno på Christoffers computer. Christoffer får intet at vide om de retsmedicinske undersøgelser før ni måneder senere. Der er heller ikke børneporno på computeren, men det tager politiet ikke mindre end ni måneder at undersøge. Blandt andet fordi computeren er blevet glemt.

»Noget af det værste er, at jeg aldrig bliver afhørt. Jeg bliver aldrig spurgt om noget eller bedt om at forholde mig til noget som helst. Det er noget af det mest frustrerende. Jeg har ingen chance,« siger Christoffer, som mener, systemet har svigtet ham og hans datter fuldstændigt.

Der går 15 måneder, hvor Christoffer hverken ser sin bonusdatter eller sin biologiske datter, Emilia. I stedet går tiden med med bureaukratiske forhalinger og udokumenterede beskyldninger. B.T. har set alle sagsakter i Christoffers sag, og intet tyder på, at han skulle have udsat hverken sin kone eller de to børn for overgreb, vold eller lignende, så politiet dropper anklagerne mod ham.

Alligevel opstår der hele tiden nye ting, som tager tid. Christoffer og hans ekskone skal for eksempel deltage i en børnesagkyndig undersøgelse, der foretages af en psykolog. Claudia nægter og kræver, at der bruges tid på at finde anden behandler. Christoffer deltager godvilligt, og undersøgelsen fastslår, at han er et empatisk menneske og vil være en god far.
De to børns daginstitution udtaler, at børnene var velfungerende, glade og trygge ved begge deres forældre. Tre måneder efter at Claudia er stukket af, er børnene dog præget af angst og utryghed dér, hvor de opholder sig.

Tiden går og går. Endelig, efter mange forviklinger og anklager, får Christoffer lov at se Emilia ved overvåget samvær midt i december 2017. 15 måneder efter han så hende sidst.
»Det var hårdt at se hende. Hun var blevet større og havde fået mørkt krøllet hår. Hun var ked af det, fordi hendes mor lige var gået, og jeg kunne ikke trøste hende. Det var næsten det værste,« siger Christoffer.

»Før, hvis hun vågnede om natten, så skulle hun bare røre ved min hånd, så faldt hun i søvn igen. Nu kunne hun ikke kende mig mere,« siger Christoffer.

Emilia falder dog til ro, og samværet går rigtig godt. Far og datter leger hyggeligt sammen. Men næste samvær går dårligt. Emilia er træt og ulykkelig, og samværet må droppes. Christoffer har siden kun set sin datter en gang i få minutter, men også her var Emilia ulykkelig, så samværet blev afbrudt. Derfor har Statsforvaltningen besluttet, at samværet suspenderes. Det sker, fordi Christoffer – fra at være Emilias far – nu er en fremmed mand for sin egen datter. Han har allerede anket beslutningen, i håb om at han en dag får sin datter igen. Men netop fordi han nu er fremmed for sit eget barn, er det ikke sikkert, at han kan få lov til at være far for Emilia igen, som han gerne vil, da det muligvis ikke tjener ’barnets tarv’, som det hedder.

Det på trods af at han og Claudia stadig – efter de mange måneder – har fælles forældremyndighed over Emilia.

»Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få hende igen. Men jeg ved ikke, om jeg tror på, det lykkes, længere,« siger Christoffer.

Christoffers ekskone og børns navne er ændret. B.T. kender deres identitet. B.T. har forsøgt at kontakte Claudia gennem hendes advokat, men har ikke modtaget svar.