»Far og jeg skal ikke være sammen længere.«
Christina Agerby Schultz glemmer aldrig den dag i familiens sommerhus i 2017, da de otte ord lød fra hendes mors mund.
Hendes far og mor skulle skilles, men Christina var ikke ét eller to år gammel, som ellers er gennemsnittet for et barns alder, når forældrene går hver til sit.
Nej, Christina var en fuldvoksen kvinde på 24 år.
Christina var knust, vred og følte sig svigtet af sin mor, men hun havde svært ved at finde ud af, hvordan hun skulle håndtere de følelser.
Derfor satte hun sig til at søge på en anden vending af det kendte begreb 'skilsmissebarn'.
Nemlig 'skilsmissevoksen'.
Det fik Google til at foreslå at bryde ordet op og søge på 'skilsmisse voksen'. Ordet 'skilsmissevoksen' fandtes ikke, og generelt stod der overraskende lidt om at være voksen, når ens mor og far bliver skilt.
»Jeg gik ind på Skilsmisserådet, og der var kun én artikel om skilsmissevoksne, og den skulle jeg betale for. Det undrede mig. Så jeg tænker bare: Vi har sorggrupper, tilbud til forskellige slags krisehjælp og meget andet, men vi har intet for skilsmissevoksne,« siger Christina Agerby Schultz til B.T., efter hun søndag skrev en kronik i Jyllands-Posten.
Specielt var Christina overrasket over de følelser, hun nærede over for sin mor.
Hun hadede sin mor for ikke at have givet ægteskabet mere tid, og hun var også frustreret over, at hun pludselig var blevet indviet i morens tanker om en skilsmisse.
»Jeg vidste godt, at det var noget, som min mor havde overvejet, for hun inddrog mig i det og fortalte om sine tanker. På et tidspunkt måtte jeg sige: 'Mor, jeg vil gerne hjælpe, men det skal være konstruktivt. Jeg kan ikke tale med dig om, om du skal gå fra min far eller ej',« fortæller Christina.
Netop dér var forskellen mellem at være fire eller 24 år som 'barn' under en skilsmisse. Christina blev pludselig en del af skilsmissen og blev mellemmand, fordi hun var voksen.
Sådan følte hun det i hvert fald, men Christina havde stadig ingen - andre end sin søster - at tale med eller spejle sig i, som havde stået i den samme situation.
»Jeg synes, der mangler et slags forum, hvor man tager skilsmissevoksne seriøst. Hvor man snakker om de følelser, man får, når ens forældre går fra hinanden som voksen,« fortæller hun.
Christina understreger, at hun ikke efterlyser tilskud fra staten eller andre tiltag, som samfundet nødvendigvis skal betale for.
Tværtimod.
»Det kunne eksempelvis være en podcast om at være voksen, når ens forældre bliver skilt. Eller et blad? Der burde bare være noget fokus på det. Jeg kunne bare godt have brugt et sted, hvor jeg kunne læse eller høre om andre, der havde stået i min situation, så jeg kunne spejle mig i deres følelser,« fortæller hun.
Selv endte Christina med at komme fint gennem tiden efter skilsmissen, og i dag har hun et godt forhold til begge sine forældre.
Men hun frygter, at ikke alle har de samme muligheder som hende.
»Det handler ikke om, at folk skal have ondt af mig, for jeg havde rent faktisk et godt netværk af familie og venner, der kunne støtte mig. Og så sørgede jeg også for at gå til psykolog,« fortæller hun.
