»Kan du se mig?.« ... »Du har vist glemt dine briller..« ... »Tror du, jeg vil lure din dankortkode?« ... »Du er da ikke blind?« ...
Christina Nahnsen har kun fem procent af sit syn tilbage, så derfor må hun klare dagligdagen med en blindestok ved hånden. Alligevel møder hun ofte kommentarer som ovenstående, hvor folk prøver at teste hendes syn eller endda kommer med en morsom bemærkning.
Men Christina Nahnsen synes ikke, at det er sjovt. Langtfra.
»Jeg bliver ked af det og faktisk også lidt tosset,« siger hun til B.T.
Forestil dig det her: Når du åbner øjnene, ser du en stor sort plet. Den dækker næsten hele din syn, men helt ude i siden af pletten kan du lige skimte virkeligheden.
Lige netop nok til at opfange, når én person vifter med hænderne foran dine øjne for at teste, om du rent faktisk 'er blind'.
Det er virkeligheden for 37-årige Christina Nahnsen. Ofte oplever hun nemlig, hvordan tilfældigt fremmede mennesker kører hånden forbi hendes øjne for at teste hendes syn, ligesom hun også tit møder forskellige kommentarer.
Det var tilfældet forleden dag, da hun blev fragtet af en chauffør, der kører med handicappede.
»Vi kommer kørende, og han spørger mig: 'Er det her?'. 'Det ved jeg ikke,' siger jeg, for jeg kan jo ikke se noget,« fortæller hun.
Så langt, så godt. Men da chaufføren parkerer bilen, skal han om bagved for at hjælpe Christina ud. »Kan du se mig?« spørger han.
»Jeg kan jo se silhuetten af ham, så jeg siger 'ja'. Men så siger han: 'Hvorfor sagde du før, at du ikke kunne se, hvor vi var, hvis du kan se mig?'. Og det viser bare, at han spurgte mig, om jeg kunne se ham, for at teste, om jeg rent faktisk var blind. Det gør mig ked af det,« fortæller hun.
Det samme skete forleden dag på Strøget i København, hvor hun på den menneskefyldte butiksgade ramte en pige med sin blindestok, der fik sig et chok.
Christina Nahnsen kunne høre, at pigen spurgte sin veninde: »Hvorfor sagde du ikke, at hun kom bagved mig?«.
»Og så svarede veninden: 'Jeg ville bare tjekke, om hun var rigtig blind',« fortæller Christina Nahnsen.
Og Christina Nahnsen har svært ved at forstå, hvorfor folk har et behov for at teste eller lave sjov med hendes synshandicap.
»Jeg går heller ikke hen til en i kørestol og prøver at løfte ham op. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk vil teste mig. Hvorfor skulle jeg rende rundt med en blindestok for sjov? Det er trættende og irriterende,« siger hun.
Christinas synshandicap blev opdaget, da hun gik i 2. klasse, og siden har hun altså måttet leve sit liv med et markant forringet syn.
Men tilsyneladende ligner hun ikke en, der døjer med synet.
»Selvom jeg går rundt med blindestok, bliver folk meget overraskede, og det gjorde de også dengang, hvor jeg gik med et badge på jakken, hvor der var en hvid mand med en blindestok på,« fortæller hun.
