Chokoladejulemænd tilbagekaldes af frygt for insekter
Salling Group tilbagekalder Curré-chokoladejulemænd solgt i Netto på grund af risiko for insekter.

Salling Group tilbagekalder Curré-chokoladejulemænd solgt i Netto på grund af risiko for insekter.

Salling Group tilbagekalder chokoladejulemænd, der er blevet solgt i Netto-butikker øst for Storebælt og på Samsø.
Det skyldes risiko for insekter og spor fra dem, advarer dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om net med chokoladejulemænd i fra mærket Curré. Både Curré-produktet "Julemænd" og Curré-produktet "Mælkefyldte julemænd", der har holdbarhedsdato den 29. februar 2028.
Produkterne skal kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor de er købt - man behøver ikke at have bonen med, oplyser Salling Group.
RITZAU