Den 7. februar 2020 døde Nordjyskes chefredaktør, Søren Rosenlund Christensen på grund af et kritisabelt forløb på Aalborg Universitetshospital som følge af en cykelulykke.

Det viser en afgørelse og konklusion i sagen, som Styrelsen for Patientklager har lavet, efter at være gået ind i forløbet om Søren Christensens død. Og afgørelsen taler for sig selv. Det var begået fejl af både vagtlæge og af to sygehusafdelinger. Det skriver Nordjyske.

Et af de helt afgørende steder i afgørelsen handler om den samtale enkefruen, Arina Richter, havde med vagtlægen natten til fredag den 7. februar klokken 02.30, efter Søren Christensen var sendt hjem fra hospitalet med en dyb flænge over knæet.

Hun fortalte om mandens meget kraftige smerter trods store mængder morfin, og at hans ben var rødt og hævet. Vagtlægens besked var, at Søren Christensen skulle fortsætte med at smertedække sig, kontakte egen læge om morgenen og samtidig holde øje med feber og om benet blev værre.

Styrelsen for Patientklagers afgørelse til netop den del af forløbet er klar og tydelig: Vagtlægens håndtering var ikke tilstrækkeligt, idet Søren Christensen have tegn på infektion og burde være henvist til en læge.

Men det utilstrækkelige forløb stopper ikke her. Da Søren Christensend den efterfølgende morgen bliver indlagt, opdager hverken akutmodtagelsen eller ortopædkirirgisk afdeling, at Søren Christensen lider af 'gasgangren'. En sjælden infektion af en kødædende bakterie.

I Styrelsen for Patientklagers afgørelse fremgår det, at begge afdelinger burde have mistænkt Søren Christensen for at have netop den bakterie og have opereret ham før klokken 12:50.

Blandt andet fordi Søren Christensen havde symptomer som hævelse, rødme og knitren i huden ved hans ankomst til hospitalet kl. 09.16. Men særligt fordi resultaterne fra røntgenundersøgelse og blodprøverne burde have fået afdelingerne til at reagere.

Det gør det helle ikke bedre, at da afdelingerne endelig opererede Søren Christensen, så var det slet ikke for gasgangren, men for muskelsygdommen kompartmentsyndrom. En behandling der ikke giver mening i forhold til Søren Christensens infektion. Andre dele af behandlingen har Styrelsen for Patientklagers dog ikke kritiseret.