En chefdommer slår nu alarm over den heftige ventetid, anmeldere af kriminalitet udsættes for.

Årsagen er, at der på bare et år er sket en stor stigning i antallet af sager, der ender hos Retten i Horsens.

I en opgørelse står, at Retten i Horsens i 2022 modtog 3.947 personsager, der skulle afgøres uden domsmænd. Det er en stigning på 633 sager i forhold til 2021, hvilket svarer til 19 procent.

»Det er så trist, da det betyder, at der bliver længere og længere ventetid i retten. Men vi kan ikke afgøre sagerne hurtigere, end vi er folk til,« siger Trine Poulsen, der som retspræsident ved Retten i Horsens er chef for dommerne.

Trine Poulsen er retspræsident ved Retten i Horsens og dermed chef for dommerne.
Trine Poulsen er retspræsident ved Retten i Horsens og dermed chef for dommerne.
Vis mere

Anmeldere af kriminalitet mærker tydeligt konsekvensen af de høje sagsbunker, der betyder lange ventetider.

I 4. kvartal af 2022 var sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom i straffesager nået op på hele 666 dage i gennemsnit, viser en aktindsigt, som B.T. har fået hos Rigsadvokaten.

Altså en sagsbehandlingstid på et år og ti måneder.

»Jeg vil ikke være en, der brokker mig, men det er en stor udfordring, at der bliver flere og flere sager, og sagsbehandlingstiden så også stiger,« siger Trine Poulsen.

Også fra Københavns Byret bliver der slået alarm.

»Der er ikke nogen, der er tjent med den stigning i sagsbehandlingstiden. Hvis man er tiltalt, så har man da i de fleste sager et ønske om at få sagen afgjort og så komme videre med sit liv, og det har man også som offer,« sagde Michael Villemoes Larsen, der er administrationschef ved Københavns Byret, tidligere i dag til B.T.

Hos Københavns Byret er det endda forventningen, at sagsbunkerne og dermed også sagsbehandlingstiderne vil vokse yderligere i år.

»Vi har fået langt flere sager ind og samtidig færre penge. Det er en giftig cocktail, da det betyder, at sagsbehandlingstiden bliver længere. Men det er det muliges kunst, når man har den mængde arbejde, vi har,« lyder det fra Michael Villemoes Larsen.