Chauffør sigtet: Politi måtte skyde grise
En tysk chauffør tabte fire grise fra sin transport. Politiet måtte skyde to af dem.

En tysk chauffør tabte fire grise fra sin transport. Politiet måtte skyde to af dem.

En 40-årig tysk chauffør er blevet sigtet, efter han tirsdag forsømte at holde en låge på en grisetransport lukket.
Det skriver tvmidtvest.dk.
Da chaufføren kørte grisetransporten læsset med grise fra Rødding gennem den lille ny Balling nordvest for Skive, gik lågen op og fire grise faldt ud på vejen.
To grise døde efterfølgende af at blive kørt over af selvsamme chauffør, mens de to andre måtte aflives af politiet på stedet.
»Vi aflivede dem på stedet,« forklarede politiassistent Niels Bach ved lokalpolitiet i Skive tidligere onsdag til tvmidtvest.dk.
Ifølge politiet er han sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdslovens paragraf 58 stykke 1.
Her står, at den, som ved overanstrengelse eller vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil et år.
Ved strafudmåling er det en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er sket i forbindelse med erhverv og herunder altså også dyretransporter som i det pågældende tilfælde.