46-årige Charlotte Mørk fik sig onsdag lidt af et chok.

I en besked på e-boks fik hun at vide, at hun og hendes mand har gæld til kommunen.

5.600 kroner skylder de hver især i skat for det, der hedder indefrossen grundskyld.

»Jeg må indrømme, at vi blev chokerede. Nu skylder min mand og jeg 11.200 kroner. Vi har aldrig sagt ja til et lån,« siger 46-årige Charlotte Mørk, der bor i hus i Ballerup med sin mand og søn.

Hun og hendes mand er blandt de ca. 480.000 danske boligejere, som onsdag den 8. januar modtog en opgørelse over, hvad de skylder til skattefar.

Der er tale om indefrosset grundskyld, som knytter sig til, at man skrottede de gamle ejendomsvurderingsystem og det nye system blev forsinket. Efterfølgende besluttede Folketinget at eventuelle stigninger ville blive indefrosset fra 2018 til 2023 - medmindre man selv frameldte sig. Og det har Charlotte Mørk ikke gjort.   

Grundskylden er den skat, boligejeren betaler af sin grund til kommunen. 

Derudover er der ejendomsværdiskatten, som er beskatningen af den samlede værdi af grund med bebyggelse. Den går til staten.

Og mellem 2018 og 2023 har tusindvis af boligejere altså automatisk fået indefrosset stigningerne i deres grundskyld, medmindre man som boligejer aktivt har valgt indefrysningen fra. Først når boligen sælges, skal den indefrosne grundskyld betales tilbage.   

Og det rammer Charlotte Mørk og hendes mand, der nu står i gæld til det offentlige.

»Der er noget helt galt, når staten bare kan oprette et lån i vores navn, uden at vi giver tilladelse til det,« siger hun.

Det er ikke fordi, at kommunerne og Vurderingsstyrelsen har undladt at give borgerne besked om, at de løbende optog et lån. Der har været sendt en årlig opgørelse til boligejerne, og boligejerne har også fået breve, hvor det fremgår, at den manglende betaling af stigende grundskyld blev konverteret til gæld.  Til at begynde med var der ingen anden mulighed end at gældssætte sig, men der er nu åbnet op for, at boligejerne kan betale gælden af.   

Alligvel har Charlotte Mørk, der arbejder som kok, ikke opdaget, at hun stiftede gæld til det offentlige.

»Vi har betalt vores boligskatter og troet, at det rakte. Så det er ikke noget, vi har bemærket,« siger hun. 

Men er det så ikke din egen skyld, at du ikke har opdaget det? 

»Det ændrer ikke på, at vi ikke aner, hvordan de har regnet det ud. Det er  i det hele taget svært for almindelige mennesker at finde rundt i alt, hvad der handler om boligskat. Man har ikke en jordisk chance for at følge med, og jeg kan ikke se på opgørelsen, hvordan jeg betaler den gæld, jeg åbenbart har oparbejdet,« siger Charlotte Mørk. 

I et svar til B.T. skriver Vurderingsstyrelsen:

»Der er mange informationer om de nye ejendomsvurderinger og boligskat, som boligejerne skal forholde sig til. Derfor gør vi vores bedste for at informere dem undervejs. 

Styrelsen fortsætter: 

»Siden Vurderingsstyrelsen overtog opgaven med at opkræve boligskatter i 2024, har Vurderingsstyrelsen løbende orienteret boligejerne om de forskellige lånemuligheder, herunder skrevet direkte til boligejerne. Dertil kommer informationskampagner, pressemeddelelser og information på forskudsopgørelsen om, hvordan man framelder sig ordningen,« lyder det i svaret. 

»Før 2024 havde kommunerne opgaven, og de har hvert år sendt en opgørelse over den indefrosne grundskyld til borgerne – senest i den forgangne uge,« skriver Vurderingsstyrelsen.