»De sidste tre år af sit liv lå min far i fosterstilling på et plejehjem. Han kunne ikke noget. Jeg håber ikke, jeg skal udsætte min egen familie for noget lignende.«
55-årige Charlotte Faber bliver trist, når hun tænker tilbage på faderens sidste tid. Hun ville gerne have givet ham en bedre afsked, hvis det havde været muligt.
Ikke bare et ekstra klem i hånden eller et kys på kinden. Nej, hun ville have afsluttet hans liv aktivt, hvis hun havde kunnet og måttet.
»Der var ingen grund til, det endte på den måde,« siger hun, når hun husker tilbage.
Det er snart 20 år siden, hendes far lukkede øjnene for sidste gang. Han blev bare 49 år.
Det var en sklerose sygdom, der var skyld i den for tidlige død.
Charlotte Faber står nu frem i B.T., efter hun læste historien om Maja, hvis mor havde den langsomt invaliderende sygdom ALS og ønskede aktiv dødshjælp. Men det var ikke muligt for hverken Maja eller resten af familien at opfylde moderens ønske.
I Danmark er det nemlig ulovligt at hjælpe nogen med at dø – enten i form af aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.
Charlotte Faber forstår til fulde Majas mor – og får dermed opbakning af 66 procent af danskerne, der mener, at forbuddet mod aktiv dødshjælp bør ophæves.
19 procent har ikke taget stilling, og 15 procent er imod, viser en undersøgelsen, som B.T. har fået foretaget af YouGov.
Charlotte har selv sklerose og har haft det ind til videre i 34 år. Hun har derfor fået tildelt en førtidspension, da hun på grund af sine symptomer ikke kan have et arbejde. Hun oplever blandt andet balancebesvær, dårlig hukommelse og ekstrem træthed.
»Lige nu har jeg det nogenlunde. Jeg forsøger at holde fanen højt,« siger hun.
Hendes egen far havde også et godt liv, ind til han blev 40 år. Derfra gik det ned ad bakke.
Charlotte frygter at skulle samme forløb igennem som sin far. Og når det dertil, er hun ikke i tvivl om, at hun ønsker aktiv dødshjælp, selvom det stadig ikke er lovligt i Danmark.
»Jeg vil ikke ende som en grøntsag ligesom min far. Så må jeg gøre noget selv, inden det er for sent,« siger hun uden at have nogen konkret plan.
Charlotte er mor til to piger på 17 og 22 år og har en mand, hun har været sammen med, siden hun var sidst i tyverne.
Hun har delt sine overvejelser med sine pårørende, og de kender til hendes mening.
»Det er jo ikke noget, jeg tænker over hver dag. Men jeg har besluttet mig for, at de ikke skal se mig lide. De skal sige farvel på en god måde, når den tid kommer,« siger Charlotte Faber.
Hun respekterer dem, der har en anden holdning. Men hun mener samtidig, at det er svært at sætte sig ind i det ønske, hvis ikke man selv har prøvet at have en kronisk, alvorlig sygdom tæt inde på livet.
»Hver har jo ret til sin mening, og jeg vil ikke pådutte andre noget. Men det er svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv har en sygdom,« siger hun.
På trods af den folkelige opbakning til aktiv dødshjælp er både Det Etiske Råd og Lægeforeningen imod aktiv dødshjælp.
