Mange kender nok lysten til at spise chokolade, flødeis eller chips, hvis selvmedlidenheden slår ind.
Men den lyst kan tage overhånd og ligefrem give abstinenser. Det kender Cecilie Bork fra Taastrup alt til. Da hun var 25 år, vejede hun 145 kilo som følge af tvangsoverspisning.
Ofte forbinder man en spiseforstyrrelse med lav fedtprocent og diagnoserne bulimi og anoreksi. Men faktisk lider flere dansker under tvangsoverspisning, end dem, der underernærer sig selv.
27-årige Cecilie Bork er en af de omkring 40.000 danskere, der lider af overspisning. Og hun ser det som en form for selvskade, når hun indtager voldsomme mængder mad på ganske kort tid:
»Jeg kan spise alt fra en berliner, en pose gifler, en plade Marabou, chips med dip, kage og et måltid mad på under en halv time.«
»Det er mit drug, en slags selvskade, fordi jeg gør noget ondt mod mig selv. Jeg smager ikke på det, jeg spiser. Jeg nyder det ikke. Det ryger bare ned,« fortæller hun.
Cecilie beskriver tvangsoverspisningen som en trance, hvor hun ikke er i stand til at kontrollere, hvad hun gør. Og for at få svære tanker til at gå væk ryger der store mængder mad ned, selvom hun slet ikke er sulten. Det fungerer som en form for tryghed, hun kan flygte væk i.
»Jeg blev kaldt 'Fede-Cille' i skolen. Og jeg var slet ikke tyk, jeg var bare høj og havde lidt former. Så jeg har fået et helt forskruet forhold til min krop og rigtig dårlig selvværd som følge af mobning. Når jeg kigger mig i spejlet, så er jeg lige pludselig tyk,« fortæller Cecilie.
De voldsomme abstinenser efter mad kommer, når selvværdet er i bund. Når de nedladende ord, som hun har været offer for, giver genklang. Og Cecilie overbeviser sig selv om, at jo hurtigere hun spiser, desto hurtigere vil de svære følelser gå væk.
»Jeg yder hellere selvskade ved at tvinge mig selv til at spise end at være i det, som faktisk gør ondt,« forklarer Cecilie.
Men så rammer det hele bagefter – og bliver endnu værre. Cecilie bliver skamfuld, vred og »slår sig selv i hovedet« med destruktive tanker. Specielt når badevægten viser et trecifret tal og vidner om et for stort indtag af søde sager.
På seks år tog hun omkring 80 kilo på. Og for bare tre år siden hed kampvægten 145 kilo.
»Det er, som om jeg bliver styret af en anden person inde i mig. Eksempelvis kan jeg nogle gange føle, når jeg kører bil, at bilen selv kører ind på tanken, og at det ikke er mig, som styrer rattet. Derfor er det også et problem for mig pengemæssigt. Jeg bruger sindssygt mange penge på overspisning,« fortæller Cecilie.
Hun troede, problemet handlede om at slippe af med overflødige kilo. Men heldigvis er Cecilie blevet klogere ved hjælp af behandling, hvorefter hun faktisk tabte sig 35 kilo. Her fik hun øjnene op for, at spiseforstyrrelsen kun var 'toppen af isbjerget', og at det i virkeligheden handler om følelserne under.
Og det faktum er helt generelt, når man taler om overspisning, som i øvrigt bliver en anerkendt diagnose i Danmark fra 1. januar 2022.
Lige nu er der ingen offentlig gratis behandling for spiseforstyrrelsen i Danmark, hvilket har store konsekvenser.
Det fortæller Laila Walther, der er direktør for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS):
»Tvangsoverspisning har meget alvorlige konsekvenser, hvis det ikke behandles rigtigt. Det udvikler sig og bliver ofte værre og værre med flere og hyppigere overspisninger, og efter mange år med ubehandlet tvangsoverspisning er flertallet svært overvægtige. Den enkelte lider ofte af skam, forpinthed, selvhad og ensomhed,« fortæller Walther til B.T.
Hos LMS mener man, at antallet af danskere, der rammes af tvangsoverspisning, er stigende, hvilket blandt andet skyldes et enormt pres blandt unge:
»Dem, der indtil nu har fået behandling i Danmark, er voksne. Når vi taler med dem, fortæller de fleste imidlertid, at deres tvangsoverspisninger startede, da de var 10-14 år. Så der er rigtig mange børn og unge, der har en begyndende spiseforstyrrelser – tvangsoverspisning – men ikke har fået nogen opmærksomhed, støtte eller behandling. Alene af den grund er tallet stigende.«
»Derudover er de andre spiseforstyrrelser i vækst i Danmark, så sandsynligheden for, at tvangsoverspisning også er det, er stor. Det skyldes både generel mistrivsel hos unge og det enorme pres, der er på de unge fra alle sider for at skulle have et perfekt liv,« fortæller Laila Walther.
Et pres, som Cecilie nikker genkendende til. Selvom hun i dag er bevidst om, at tvangsoverspisningerne skyldes svære følelser, og at hun arbejder på sit selvbillede og selvværd, sidder »den lille djævel« stadig på den ene skulder og styrer hende.
»I 2018 begyndte jeg at træne og spise sundere og tabte 35 kilo. Men desværre var jeg en af dem, som fik det meget svært psykisk under corona, hvilket har resulteret i, at jeg har taget 15 kilo på. Det er et råb om hjælp, der står i panden på mig. Jeg gør mit bedste for at få det bedre, og forhåbentlig kommer der snart den rette hjælp. Jeg ved, at 'djævlen' altid vil følge mig. Men jeg håber, at jeg lærer at kontrollere den,« siger Cecilie.
