»Du skal ikke ønske dig at få besøg. Dem, der får lov til det, er de patienter, som er så syge, at de skal sige farvel til deres familie.«
Det var beskeden på den corona-afdeling på Hillerød Hospital, hvor 49-årige Carsten Qvist var indlagt fire dage i sidste uge. En indlæggelse og et sygdomsforløb, der har fået ham til at se på coronavirus med en ny alvor.
»Rigtigt mange taler om det her, som om det er en forkølelse. Det er det også for mange, men for nogle er det livsfarligt, og jeg vil gerne opfordre folk til at tænke sig godt om,« fortæller Carsten Qvist.
For 14 dage siden blev han sløj på jobbet og kørte hjem fra sit arbejde som salgsdirektør hos en bilforhandler. Han troede først, han var blevet forkølet, men hans symptomer udviklede sig hurtigt og blev alvorlige.
TIP OS! Har du været indlagt med coronavirus, eller har du pårørende, der har, så hører B.T. gerne fra sig. Skriv til journalist Cordelia Weber på cweb@bt.dk.
»Allerede om tirsdagen fik jeg problemer med vejrtrækningen,« fortæller Carsten Qvist.
Han prøvede at få hjælp hos 1813, men blev afvist med beskeden om, at han ikke skulle bekymre sig om corona, når han var ung og frisk.
To dage efter prøvede Carsten Qvist igen at få hjælp.
Han blev henvist til en nyåbnet corona-klinik på Hillerød, men han kunne ikke blive testet, og han blev sendt hjem igen uden svar.
På det tidspunkt havde han det rigtig skidt. Temperaturen viste 39,6 grader, og Carsten Qvist havde store problemer med at trække vejret.
»Det føltes, som om der var en, som sad på min brystkasse. Eller at mine lunger var poser, der var blevet sat elastikker omkring. Så de ikke kunne fyldes med luft.«
Fredag og hen over weekenden sov han 20 timer i døgnet, og hans kone blev så bekymret, at hun pressede på, for at han skulle have hjælp, men 1813 afviste igen Carsten Qvist.
Først mandag, da Carsten Qvist får fat i sin egen læge, skete der noget.
»Selv om du er ung, og du ikke fejler noget, skal vi jo passe på dig alligevel,« husker Carsten Qvist, at hans læge sagde i telefonen, inden han henviste ham.
På daværende tidspunkt kunne Carsten Qvist ikke tage et skridt, uden han fik voldsomme hosteanfald. Han havde ikke luft nok til at vende sig i sengen, og hans temperatur var 39,9 grader.
På Hillerød Hospital blev han endelig testet for coronavirus. Et par timer efter lå svaret klar. Prøven var positiv, og Carsten Qvist skulle indlægges.
»Der blev jeg nervøs. Jeg synes ikke, jeg havde fået noget klart svar på, hvad det egentlig ville sige, og hvad det betød for mig.«
En bekymring, der ikke blev bedre, da Carsten Qvist under sin indlæggelse spurgte, om han ville komme ud fra hospitalet igen. Underforstået, om han ville overleve.
»Det vil de næste par dage vise,« var svaret.
På det tidspunkt var Carsten Qvist meget påvirket af sin sygdom.
»Bare det at tisse tog mig 40 minutter. Hver eneste bevægelse, jeg lavede, udløste et kraftigt hosteanfald, så jeg mistede vejret og måtte vente, indtil jeg kunne få luft igen,« fortæller han.
Hospitalets behandling bestod af ilt og Panodiler, som Carsten Qvist ikke mærkede den store effekt af, men da der kom en fysioterapeut, som hjalp ham op at gå, kunne han mærke en forskel.
»Det at komme op og få rørt sig var godt for lungerne, det kunne jeg tydeligt mærke,« fortæller Carsten Qvist, der fik forklaret af personalet på afdelingen, at det var vigtigt, lungerne blev foldet ud.
Torsdag morgen faldt Carsten Qvists feber lidt, og lægerne kunne se en bedring hos ham.
De ville derfor gerne udskrive ham samme formiddag, og selv om Carsten Qvist var utryg ved at skulle forlade hospitalet så kort efter de første tegn på bedring, var han også glad for at komme hjem.
Carsten Qvist fortæller, at han først var indlagt på en afdeling, hvor det virkede, som om der var styr på tingene. Men tirsdag blev han flyttet til hospitalets nye coronaafdeling, og det var ikke en god oplevelse.
»Der var meget beskidt, sygeplejerskerne skændtes højlydt om overarbejde foran patienterne, og lægerne gav modsatte meldinger på baggrund af de samme tal, hvilket virkede forvirrende og utrygt,« fortæller Carsten Qvist.
Han overværede også, at hans stuekammerat – en mand i 70’erne – måtte besørge i en spand kun skjult bag et forhæng.
Carsten Qvist oplevede i det hele taget, at der var hårdt pres på afdelingen.
Den morgen han blev udskrevet, røg den ældre mand, han var indlagt med, på intensiv. Fire minutter efter lå der en ny patient i hans seng.
I dag har Carsten Qvist det meget bedre, men han er stadig mærket af coronavirus. Han kan bevæge sig rundt derhjemme, men hoster stadig og føler endnu ikke, han har kræfter til at gå en tur.
