Caroline Andersson på 35 og hendes arbejdskolleger var taget med båd til en lille ø i den svenske skærgård for at spise en fælles sommerfrokost før ferien. Men udflugten fik en brat afslutning.

»Da vi kom frem, blev jeg svimmel. Det føltes, som om hele øen bare snurrede rundt. Jeg lagde mig ned på jorden, og så fik jeg meget ondt i hovedet,« fortæller Caroline

Derefter mistede Caroline bevidstheden.

Caroline fortæller, at hun kun husker brudstykker fra den dramatiske dag i 2022. Resten har hun fået genfortalt.

Hendes kolleger indså dog ret hurtigt, at noget var alvorligt galt, og ringede 112. En ambulancehelikopter blev tilkaldt til øen, og Caroline, som dengang var 31, blev fløjet akut til sygehuset. Der blev hendes tilstand mere alvorlig.

»Jeg kunne ikke trække vejret selv. Jeg holdt op med at trække vejret og fik åndedrætshjælp,« fortæller hun.

Caroline fortæller, at hun blandt andet blev MR-scannet og fik foretaget en rygmarvsprøve, før hun fik besked om, at hun havde en blodprop i en blodåre i halsen.

På det næste hospital fik hun desuden at vide, at lægerne havde fundet to blodpropper i hjernen.

»De lagde mig derefter på en overvågningsstue, så personalet kunne holde øje med mig hele tiden, døgnet rundt,« fortæller Caroline.

Efter noget tid blev Caroline flyttet til en almindelig sygestue – og efter at hendes tilstand var blevet stabiliseret, blev hun ført tilbage til sygehuset på Åland.

»Lægerne ville kontrollere, hvilke følger blodpropperne havde givet. Der kunne jeg ikke gå lige, jeg vaklede totalt,« siger Caroline og tilføjer:

»Jeg kunne ikke tale ordentligt og havde svært ved at skrive. Jeg havde også påvirkning i ansigtet og kunne ikke smile normalt på den ene side.«

Caroline var dog kun indlagt nogle få døgn, før hun blev udskrevet og kunne tage hjem til familien.

Caroline har ikke fået klarhed over, hvorfor netop hun blev ramt, men er taknemmelig for, at hun overlevede. Til gengæld har livet ændret sig for hende bagefter.

Før hun blev syg, havde hun blandt andet arbejdet med salg, som skolekok og som massør.

»Jeg holdt rigtig meget af at arbejde,« understreger Caroline.

I dag er hverdagen en helt anden. Caroline modtager førtidspension og lever med følgerne efter slagtilfældene, som påvirker næsten alt i hendes liv. Ikke mindst hendes hukommelse.

Hele familien er en vigtig støtte, som både bakker hende op og hjælper hende med at huske dagligdags ting.

Noget, Caroline virkelig har lært at sætte pris på, er motionsløb, at deltage i løb samt at støtte andre med lignende funktionsnedsættelser:

»Jeg kan godt lide at løbe løb og at donere penge til andre, som har brug for det. Det føler jeg, at jeg kan klare nu.«

Dette er en redigeret og oversat version fra det svenske medie Expressen. Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv