Caroline må kun invitere 35 mennesker til sin fars begravelse: 'Er det fair? Nej, det er ikke!'

I lørdags fik 66-årige Niels Rasmussen sit største ønske opfyldt.

Hans børn, børnebørn, en præst og kæresten Betina stod alle rundt om ham på hospice-værelset, da han blev vækket, slog øjnene op og smilede.

Herefter tog præsten ordet: »Så tilspørger jeg dig, Niels. Vil du have Betina......«

Kort tid efter bukkede Betina sig ned og gav sin mand et kys, før han igen lod sig overgive til smerterne og søvnen.

»Det var intenst og smukt. Det kan ikke beskrives. Han ville livet indtil det sidste, selvom han havde ondt,« fortæller konen Betina til B.T.

Lørdag gik Niels' drøm altså i opfyldelse, da han langt om længe blev gift. Søndag tabte han – på trods af enorm viljestyrke og livsglæde – kampen til kræften og sov ind på hospicet.

Tilbage står konen Betina, datteren Caroline samt resten af familien og kan mindes en mand, der var elsket af mange og bragte glæde omkring sig.

Men der et men: Til begravelsen er der nemlig ikke plads til alle dem, der elskede Niels. Langtfra endda.

Familien ønsker at holde begravelsesceremonien i en lokal kirke, der normalt kan huse mere end 300 personer.

Hvis Caroline og resten af familien ønsker at begrave deres far om en uge – og vil synge i kirken – må de maksimalt være 36 personer.

Og det er ifølge datteren for dårligt.

»Vi føler ikke bare, at vi kan udskyde begravelsen, men 36 personer er alt for lidt i forhold til, at min far var en elsket mand, der kendte mange. Vi kommer til at skulle fravælge mange, og det er virkelig ikke sjovt,« fortæller Caroline Liddy, der selv arbejder som sygeplejerske på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet.

Reglerne er nemlig skruet sådan sammen, at der skal være to meter mellem hver person, hvis der skal synges, og det betyder, at der i dette tilfælde kun kan sidde to pr. kirkebænk, og at hver anden kirkebænk skal være helt tom, da der også skal være to meters afstand foran.

Caroline mener dog ikke, at de regler hænger helt sammen med de tilstande, man ellers ser i samfundet lige nu.

»Se dig omkring. Fitnesscentre åbner, restauranter åbner og så videre. Forleden sad jeg på restaurant, hvor folk sang og var fulde med normal afstand, men jeg må kun begrave min far med 35 andre personer? Er det okay?« spørger Caroline og svarer selv:

»Nej, det er det ikke. Man bør prioritere, at begravelser kan holdes så normalt som muligt, selvom det så vil betyde, at andre ting, der godt kan udskydes, bliver udskudt.«

For cirka en måned siden blev Niels indlagt med voldsomme smerter, men dengang kunne familien ikke få lov at besøge ham til stor frustration for den kræftsyge far, bedstefar og kæreste.

Derfor meldte Caroline sig også syg fra sit arbejde for to uger siden, da hendes far blev indskrevet på et hospice, og her har hun boet med ham indtil i søndags, hvor hun altså måtte sige farvel til sin elskede far.

»Han var det bedste menneske, og jeg er så stolt af ham. Men jeg er også i så dyb sorg, at alt det her med begravelsen er meget svært at gå igennem, især hvis det betyder, at vi skal fravælge personer. Så jeg håber, at der kan nå at ske noget,« siger hun.

Hvis familien indvilger i ikke at synge, får de lov at være 72 personer, har kirken meddelt dem. Det er familien dog ikke interesseret i.

B.T. har uden held forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsministeriet.