Tidligere i livet kunne Carla ikke rigtig kende forskel på kærlighed og fascination. I dag har hendes oplevelse af kærlighed ændret sig. Her svarer hun på syv spørgsmål om tro, håb og kærlighed.
Inden du kom til denne artikel, har du sikkert set foruroligende nyheder, der fortæller, at verden er farlig, og i morgen bliver det værre.
Men påsken handler jo om tro, håb og kærlighed. Derfor har vi bedt en række kvinder forholde sig til de tre begreber.
Måske kan det skabe et lille lys i nyhedsmørket?
Her kan du møde influencer Carla Mickelborg, der står bag wellness-brandet MonDay Bliss og brænder for at inspirere andre til et liv i harmoni med deres indre glæde og kreativitet.
Læs også: Det er efter en diskussion med kæresten, at Iben Maria Zeuthen kan føle sig mest elsket
Hvilken rolle spiller tro i dit liv?
»Jeg er vokset op med en bog, der hedder 'Kursus i mirakler'. Den taler om Jesus og Gud, men den handler ikke om religion – den handler om tro.«
»Så jeg vil sige, at tro fylder meget for mig og har gjort det hele mit liv. Men uden alle de dér regler, som ofte følger med religion.«
»Den tro, jeg taler om, handler om at tro på noget, der er større end det ego, vi alle sammen bygger op omkring os selv.«
»Det er ikke, fordi man ikke må have et ego, eller at man skal være ego-fri – bare at man ved, at det ikke er alt. Der er noget bagved.«
»En kærlig opmærksomhed, som vi alle sammen er, og som vi altid har været. Den har hverken en begyndelse eller en slutning, og den er større end kroppen, større end den her verden – den er uendelig.«
Har du oplevet situationer, hvor det har hjulpet dig at have en tro?
»Jeg tænker ikke, at der findes situationer, hvor det ikke hjælper at have en tro.«
»Det er en universel tilgang til livet, som handler om at kunne skifte mellem at lade mig fortabe i egoet og den fysiske verden, og så en gang imellem blive mindet om, at der er noget, der holder mig.«
»Noget, som er større end min vilje, det jeg kan se og det jeg kan tænke mig til - men som bare er.«
»Det giver ro og fred, især i situationer hvor jeg ellers ville gå i panik og tro, at jeg selv skal regne alting ud.«
»Jeg har selv lige været igennem en hård periode: Jeg er single, har været i fertilitetsbehandling, fået frosset æg ned og købt en lejlighed alene.«
»Det har været store valg for mig. Der har jeg brugt troen. Selvom jeg er alene fysisk, så er jeg sammen med mine venner – og jeg er sammen med mig selv.«
»Jeg ved, at der er noget, der holder mig. Det er ikke min vilje, men den opmærksomhed, jeg er – bag den her personlighed.«
Hvad eller hvem giver dig mest håb i hverdagen?
»Jeg føler, at håb er noget, der ligger bag det hele. Det er ikke noget, jeg får udefra – men noget, jeg har med mig.«
»Det dukker især op, når tingene er svære. Som nu, hvor jeg har oplevet kærestesorg. Nogle gange har jeg været helt knust, fordi håbet føltes tabt.«
»Jeg har tænkt: 'Jeg finder aldrig nogen at få et barn med', 'det lykkes ikke for mig', eller 'jeg ender bare alene'.«
»Men det er ikke, fordi jeg skal have nogen, der siger: 'Jeg vil gerne have et barn med dig' – det er ikke dét, der gør mig glad.«
»Det er, når jeg bliver mindet om, at jeg har overvundet mange svære situationer i mit liv, og at det altid er endt godt.«
»Der er altid kommet en løsning. Jeg ved, at der er lys. Alt er ikke slut for mig. Så for mig handler håb om at blive mindet om det, når jeg er ked af det.«
»At sige til mig selv: 'Der er håb. Det er gået før, og det skal nok gå igen.' Jeg plejer at sige: 'også det'. Altså: "også det skal nok gå over.«
Har du nogensinde mistet håbet, og hvordan fandt du det så igen?
»Jeg har mistet håbet, da jeg var i starten af 20’erne og fandt ud af, at jeg alligevel ikke ville være skuespiller.«
»Jeg tænkte: 'Shit, hvis jeg ikke vil det, så ved jeg slet ikke, hvad jeg så skal med mit liv.'«
»Det havde jo altid været det, jeg gik efter.«
»Jeg tog hjem til min mor, og hun coachede mig og hjalp mig med at finde frem til mine kerneværdier. Og dér gik det op for mig: 'Åh gud – der er jo slet ikke lighedstegn mellem at kunne lide de ting, jeg kan lide, og så at skulle være skuespiller.'«
»Der er faktisk mange andre ting, jeg kan bruge mit liv på – som måske giver endnu bedre mening, og som stemmer langt mere overens med de værdier, jeg har.«
»Det var kærligheden fra min mor – det at blive hjulpet ud af en fastlåst situation, hvor jeg følte mig fortabt – som virkelig gjorde en forskel.«
Der er så meget fred og glæde i at blive skubbet lidt i en ny retning. Vi behøver ikke at klare alting selv.
I hvilke situationer har du følt dig mest elsket?
»I min barndom, især af min mor, hun har altid bare elsket mig for den jeg var. Og måske derfor har det gjort ondt på hende at se, hvor meget jeg kæmpede for at få andres accept.«
»Hun sagde altid til mig: 'Lad nu være, du behøver det ikke. Du er god, som du er.'«
»Det har jeg også været irriteret på hende over.«
»Jeg tror, det er fordi, at fra man bliver født og op til omkring 30-års-alderen, søger man anerkendelse, og det er helt naturligt.«
»Men som voksen finder man ud af, at det er ligegyldigt, hvad andre synes. Det handler kun om, hvem jeg selv er, og hvad der gør mig glad.«
»Og nu er jeg voksen og kan se, at det, min mor sagde, var kærligt ment. Men jeg skulle selv lære at anerkende mig selv.«
»Det er en naturlig udvikling, hvor man selv skal gå skridtene. Det er vigtigt selv at mærke det - det er jo en oplevelse for fanden!«
På den måde er der intet at fortryde. Man må gribe det, være til stede og tage det i stiv arm."
Hvad er det vigtigste, du indtil nu har lært om kærlighed?
»Det vigtigste, jeg har lært om kærlighed, er, at det som virkelig tilhører dig, det kan ingen tage fra dig. Sådan har jeg det virkelig. Forhold kan godt gå i stykker, men hvis det er kærlighed, så består det.«
»Den forsvinder ikke – du bærer den med dig. Jeg havde for eksempel en periode, hvor jeg ikke så min mor. Men det betød ikke, at jeg holdt op med at elske hende.«
»Da vi så hinanden igen efter noget tid, var kærligheden der jo stadig. I mellemtiden havde jeg lært at stå lidt stærkere i mig selv. Nu ses vi igen.«
»Der er ikke så meget at være bange for. Fordi hvis noget går tabt, så var det måske ikke mit. Så var det ikke det, jeg skulle.«
Har din oplevelse af kærlighed ændret sig med tiden (hvordan)?
»Ja, min oplevelse af kærlighed har helt klart ændret sig med tiden.«
»Tidligere i livet kunne jeg ikke rigtig kende forskel på kærlighed og fascination – eller måske snarere bekræftelse.«
»Men i takt med at jeg er blevet ældre, er jeg nærmest blevet allergisk over for den dér bekræftelses-fascination.«
»Jeg får det fysisk dårligt af det – sådan helt: 'FØJ', jeg kan slet ikke holde det ud. I dag er jeg virkelig glad for, at jeg kan kende forskel. For det er fandme forvirrende, hvis man hele tiden bliver fascineret og tror, at det er kærlighed.«
»Men når man først har oplevet ægte kærlighed, så ved man det – så kan man mærke det, når den er der.«