Skal man have et 'ja' før sex? Og hvordan kan man overhovedet spørge om det, uden det føles unaturligt?
Spørgsmålene var mange, da det i begyndelsen af 2021 blev gjort strafbart, hvis du har samleje med en person, der ikke har givet dig samtykke.
Og nu viser en ny undersøgelse imidlertid, at der blandt de unge mænd stadig hersker en del spørgsmål.
4 ud af 10 adspurgte mænd i alderen 16 til 20 år svarer nemlig i undersøgelsen, som Epinion har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd, at de synes, det er svært at afgøre, om deres sexpartner samtykker, hvis vedkommende ikke siger det med ord.
Et tal, som Det Kriminalpræventive Råd bestemt ikke er positivt stemte over.
»Det er klart problematisk, at så mange har svært ved at aflæse samtykke uden ord, for rapporten viser jo også, at de fleste netop kommunikerer samtykke uden ord. Så det er et paradoks. Vi står med et meget højt tal og en gruppe yngre mænd, der er nervøse for, hvordan man praktiserer samtykke,« forklarer videnskabskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd, Katrine Amalie Keller.
Har du svært ved at aflæse samtykke, eller har du været i en situation, hvor dit samtykke ikke er blevet aflæst eller respekteret? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
Tallet overrasker ikke Carl Ejrnæs Sprinkel, der er elevrådsformand på Allerød Gymnasium, og som 18-årig selv befinder sig i den pågældende aldersgruppe.
»Tallene overrasker mig ikke. Man kan tydeligt mærke en ændring efter samtykkelovgivningen blev vedtaget – til fester og sådan noget. Der er kommet mere usikkerhed. Mænd er blevet mere påpasselige i forhold til at gå hen til en kvinde og tale med hende,« siger Carl Ejrnæs Sprinkel.
Det er jo særligt det nonverbale samtykke, som de unge mænd har svært ved at afkode, og derfor mener Carl Ejrnæs Sprinkel også, at der er en åbenlys løsning:
Forsøge at gøre det verbale samtykke mere naturligt.
»Lige nu er det sådan, at det verbale samtykke er lidt akavet for folk. Det føles ikke altid naturligt at skulle spørge, om der er en, der vil kysse. Men det er jo et kulturelt problem, man kan forsøge at ændre på, og det synes jeg, at man skal prøve på,« siger elevrådsformanden.
Hos Det Kriminalpræventive Råd er man dog påpasselig med at fokusere for meget på det verbale samtykke.
»Vi mener, at seksualundervisning er en stor del af løsningen. Både at det bliver bredt mere ud, men også at man sikrer kvaliteten,« siger Katrine Amalie Keller.
Vi har talt med en gymnasieelev, der ville ønske, at man brugte mere fokus på at gøre det verbale samtykke mindre tabubelagt. Er I enige med det?
»Han har jo en pointe i, at man skal aftabuisere samtykke, men jeg vil også understrege, at der ikke er noget rigtigt eller forkert måde at give samtykke på.«
Men kunne man forestille sig, at løsningen var et større fokus på at være verbal?
»Folk er forskellige, og vi skal have plads til både verbalt og nonverbalt samtykke, uden at noget af det er det rigtige at gøre. I stedet kan vi arbejde med spørgsmålet: Kan det blive fedt at spørge? Kan man gøre det på en måde, hvor det ikke bliver så formelt?«
