Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Camille Engborg Jonassens far gik ikke pludseligt bort. Han havde været syg igennem en periode, men alligevel var der meget at se til for datteren, da det skete.
Oven i at skulle arrangere bisættelse og løse andre opgaver i forbindelse med dødsfaldet, var der desuden én opgave, som krævede lidt ekstra.
»Vi havde faktisk overvejet, om Plet, min fars hund, skulle aflives, og så kunne dens aske blive spredt sammen med min fars,« fortæller Camille Engborg Jonassen.
»Det ville vi dog ikke, da det er en frisk hund, og den er kun seks-syv år gammel, så den har jo nogle gode år tilbage.«
Derfor skrev Camille Engborg Jonassen et opslag på Facebook, hvor hun efterlyste nogen, der kunne overtage Plet.
Et opslag, som affødte rigtig mange reaktioner, som i sig selv var helt overvældende, fortæller Camille Engborg Jonassen.
»Alene af de relevante beskeder, så modtog jeg nok hundrede, og jeg har slet ikke haft overskud til at svare dem alle,« siger hun.
Hun fortæller, at det var en stor ekstra opgave at finde en ny ejer til Plet, samt sørge for, at vedkommende var den rette for hunden og få stablet hele mødet og overdragelsen på benene.
Oven i alt det følelsesmæssige og praktiske, der følger med, når man mister et nært familiemedlem.
Nu ser det dog ud til at lykkes, og Camille Engborg Jonassen er i kontakt med to, der er interesserede, og begge virker til at kunne være gode ejere for Plet.
Selv var Camille Engborg Jonassen ikke tæt med Plet, som boede på Fyn med sin ejer, men faren havde også ejet Plets mor Donna og Plets mormor Holger. Og Holger var den hund, Camille Engborg Jonassen voksede op med i sin barndom.
Faren var meget tæt med sine hunde, og han havde allerede sat ord på, hvad der skulle ske, hvis han gik bort.
For et par måneder siden levede Plets mor Donna nemlig stadig, men den var meget gammel og skrøbelig.
Den skulle aflives med ham, hvis det kom dertil, men det gjorde det dog ikke. Donna gik bort kort inden sin ejer, og tilbage var altså Plet.
Den måtte gerne få et nyt hjem, havde farens ønske været, og nu hvor det hele ser ud til at falde på plads, er Camille Engborg lettet over, at det er lykkedes at løfte den opgave.
Hos Dyrenes Beskyttelses Internat i Brande oplever man også, at folk kan se det som en svær, ekstra opgave at få afdøde pårørendes kæledyr placeret i nye hjem.
Det er dog også en proces, der kræver en del, fortæller internatleder Kent Karlsen.
»Vi ser blandt andet på, om hunden er vant til at være hjemme, om den kan med andre dyr, om den er aggressiv omkring sin madskål, om den er vant til børn, og om det er et dyr, der har brug for meget motion,« læser han op fra en liste med rigtigt mange spørgsmål, der skal afklares, inden hunden bliver sendt videre.
Derfor kommer Kent Karlsen også med en opfordring til andre, der kunne stå i samme situation som Camille Engborg Jonassen.
»Hvis et af ens nære familiemedlemmer er gået bort, så kan man altid henvende sig til os, og så påtager vi os gerne opgaven med at finde et nyt hjem til dyret. Det er det, vi gør, og vi har masser af ekspertise.«
Han fortæller, at det er jævnligt folk kommer ind med kæledyr, som er blevet efterladt, fordi deres ejer er gået bort.
Ligesom det skete med Plet, der nu snart har et nyt hjem.
