Sagen om den konkursramte bycykelfond fortsætter.
I dag kan B.T. fortælle, at den italienske leverandør af bycykler, Sitael, mangler at få betaling for seks millioner kroner.
Det oplyser marketingchefen i det Sitael-ejede cykelfirma Viamoo, Agostino De Angelis, til B.T.
De nye oplysninger kommer, efter at den kommunalt ejede bycykelfond og driftsselskabet Bikeshare er gået konkurs på trods af, at skatteyderne har skudt 96 millioner kroner i projektet siden 2014.
Efterfølgende er bestyrelsen blandt andet blevet kritiseret for at give direktør i fonden Tina Füssel en alt for høj løn på 1,1 mio. kroner.
Nu kan B.T. for første gang sætte tal på, hvad det har kostet det italienske cykelfirma at sælge cykler på kredit til Bycykelfondens datterselskab Bikeshare.
Ifølge en ekspert er beløbet interessant, fordi Bycykelfonden i marts 2022 fik en særbevilling fra Københavns Kommune på 1,5 millioner kroner til 100 nye cykler. Pengene måtte ikke bevilges som direkte driftstilskud, fremgår det af de juridiske vurderinger i sagen, og det var også et krav, at der skulle købes yderligere 200 cykler, dvs. 300 i alt.
Men ingen af cyklerne er ifølge leverandøren blevet 'betalt fuldt ud', og dermed er bevillingen heller ikke gået til nye cykler. I hvert fald ikke én til én.
»Som sagen har udviklet sig, tyder alt på, at pengene reelt set er gået til driften,« siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.
Det kræver lige noget forklaring:
Det var i marts 2022, at Københavns Kommune med afsæt i en politisk beslutning bevilgede det ekstraordinære tilskud på 1,5 millioner kroner til Bycykelfonden til 100 nye cykler.
Pengene reddede fonden fra konkurs, fordi værdien af cyklerne genskabte fondens egenkapital. Det var den tidligere direktør Tina Füssel og bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum, der pressede på for at få den ekstraordinære bevilling igennem.
Men i stedet for at betale for cyklerne røg pengene ind i en model med løbende afbetaling af en større ordre på 600 cykler. Ifølge Agostino De Angelis fra Sitael nåede Bikeshare kun at betale 1,6 millioner kroner, før konkursen i december 2022 satte en stopper for indbetalingerne. På daværende tidspunkt var der leveret 420 cykler til en værdi på 5,6 millioner kroner.
»Ingen af cyklerne blev betalt fuldt ud. Betalingsbetingelserne var baseret på månedlige rater, og kun den første del blev betalt. Betalingerne stoppede så snart, Bikeshare fik økonomiske problemer,« skriver marketingchef i Sitael Agostino De Angelis i en mail til B.T.
Alt tyder på, at bevillingen og de penge, der skulle bruges på 300 cykler, i stedet er gået til driften, mener en ekspert.
»Bevillingen til fonden på 1,5 millioner kroner sikrede i første omgang likviditeten, og eftersom der ikke er betalt for de 300 cykler, så må pengene, sådan som sagen har udviklet sig, være gået til driften,« siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
»Pengene har ligget i kassen, og så er regningerne blevet betalt i takt med, at de forfaldt, uden skelen til, hvor pengene lige kom fra,« siger han.
Han mener, at Københavns Kommune bør undersøge, om kriterierne for bevillingen er blevet overholdt. Også selvom Bycykelfonden har overholdt formalia med en intern handel, hvor Bycykelfonden købte 100 cykler af datterselskabet Bikeshare.
»Det kan der stilles spørgsmålstegn ved, eftersom leverandøren fortæller, at ingen af cyklerne er betalt fuldt ud. Det var en klar præmis, at der skulle købes 300 cykler, og at tilskuddet ikke måtte gå til driften,« siger Per Nikolaj Bukh.
At Sitael har gjort krav i konkursboet, er tidligere blevet bekræftet af kurator Teis Gullitz Wormslev fra advokatfirmaet Kromann-Reumert.
Som B.T. har afdækket tidligere, er den samlede cykelflåde på 1.100 cykler netop blevet solgt for cirka 100.000 kroner.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra tidligere direktør i Bycykelfonden Tina Füssel eller tidligere bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum.
I et svar til B.T. oplyser Teknik- og Miløforvaltningen i Københavns Kommune:
»Det har gennem hele forløbet været en klar præmis, at kommunen kun kunne støtte indkøb af cykler og ikke driften generelt. Det er også derfor, der blev stillet krav om dokumentation for, at cyklerne rent faktisk var bestilt. De penge, der blev bevilliget i støtte, skulle altså bruges på indkøb af 100 cykler og ikke på andre ting. Det er kurators rolle at opgøre boet og håndtere og efterprøve krav fra kreditorer. Forvaltningen har ikke mulighed for at sagsbehandle på baggrund af oplysninger om et muligt krav fra en kreditor.«
