I Viborg har en bustur udviklet sig i en noget dramatisk retning i sidste uge.

Det skete fredag, da chaufføren pludselig fik øje på en mand i bakspejlet, der så ud til at være bevæbnet.

 Det skriver TV Midtvest

»Manden sad med noget, der lignede en pistol, og derudover skulle han angiveligt have fremsagt nogle ukonkrete trusler,« siger politikommissær hos i Viborg Lokalpoliti Peter Søndergård til mediet.

Bussen blev stoppet Overlundvej nordøst for Viborg, efter politiet blev tilkaldt.

Efter modstand fra den formodede gerningsmand, en 45-årig mand, lykkedes det politiet at identificere den pistollignende genstand. 

Den viste sig at være at være en attrappistol, oplyser Peter Søndergård til mediet.

Den 45-årige er nu sigtet for at bryde ordensbekendtgørelsen. Det vides endnu ikke, hvorfor han havde attrapvåbenet på sig.