Forenkling af målgrupper
Borgerne skal have en sammenhængende indsats i beskæftigelsessystemet, der er baseret på den enkeltes behov og ikke bureaukratiske benspænd. Derfor skal fremtidens beskæftigelsesindsats baseres på en ny og mere enkel målgruppestruk-tur, hvor antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til kun fem mål-grupper. En forenklet målgruppestruktur skal give et mindre komplekst system og en mere sammenhængende indsats for de mange borgere, som i dag skifter mel-lem målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig giver det mulighed for at sa-nere i særregler og ensrette kravene, så der frigives tid for både borgere og sagsbe-handlere uden at gå på kompromis med jobfokus.
Aftalepartierne er derfor enige om:
1. Borgere skal mødes som parate til at tage et job Alle borgere skal som udgangspunkt mødes med en positiv forventning om, at de kan varetage et job inden for de næste seks måneder. Alle kontanthjælps-modtagere registreres derfor som udgangspunkt automatisk som jobparate.
2. Individuelt fokus i uddannelsesindsatsen for unge For nogle unge er uddannelse vejen frem, men for andre er det beskæftigelse. Unge i målgruppen skal derfor ikke længere mødes med et entydigt fokus på, at uddannelse er den eneste vej frem, og derfor afskaffes uddannelsespålægget. Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontant-hjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodta-gere. Særregler med krav om gentagen aktivering, ret til mentorstøtte samt læse-, skrive-, regnetests afskaffes. Kommunen kan fortsat give indsatser og benytte læse-, skrive-, regnetests efter behov. Derudover afskaffes uddannel-sespålægget også for unge dagpengemodtagere, der dermed mødes med et jobfokus på lige fod med øvrige dagpengemodtagere og derfor får deres kon-taktforløb i a-kassen i de første tre måneder.
3. Borgere skal have deres indsats på samme ydelse Der er for mange borgere, der oplever lange og uværdige forløb med for mange målgruppeskift, uden at der er nogen indikationer på, at det fører til beskæftigelse. Færre målgrupper vil gøre beskæftigelsessystemet mere sam-menhængende for både borgere og sagsbehandlere, idet der vil være færre ydelses- og sagsbehandlerskift. Som led i forenklingen afskaffes ressourcefor-løb, jobafklaringsforløb, revalideringsordningen, særlig støtte, indsatsgaran-tien, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordinator i forbindelse med et konkret tilbud. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget de-res sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats.
Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren
Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal udvises større tillid, uden der er nogen, som bliver overladt til sig selv. Fagligheden og initiativretten skal gives tilbage til sagsbehandlerne. En lang række proceskrav afskaffes, og kommunerne får dermed bedre muligheder for at give den individuelle og koordinerende indsats, som kom-munerne er forpligtet til.
Aftalepartierne er derfor enige om:
4. Større frihed i den tidlige indsats for borgere tættere på arbejdsmarkedet Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal kun have de samtaler og tilbud, der er nødvendige og gavnlige for, at de kan komme tilbage i job. Samtidig skal der ikke være ulogiske forskelle mellem reglerne for forskellige grupper af ledige, og både borgere og sagsbehandlere skal opleve et simpelt system. Derfor mål-rettes samtaler og tilbud til de borgere, der har mest gavn af det, og det skal være muligt for sagsbehandlere at undtage borgere, der kan og vil selv, fra samtaler og tilbud. Kommuner og a-kasser kan dermed undlade at give én ud af fire ledige tæt på arbejdsmarkedet samtaler og aktiveringstilbud. Kravene til antal samtaler og tilbud for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoni-seres også, så der fremover stilles krav om minimum fire samtaler og ét aktive-ringstilbud inden for de første seks måneder. Øvrig vejledning og opkvalifice-ring skal igen kunne medregnes som ret og pligt tilbud for at give plads til lokale skøn.
5. Mere fleksibilitet i indsatsen for borgere længere fra arbejdsmarkedet Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som typisk har andre udfordringer end ledighed, skal opleve en værdig indsats, der er målrettet dem – ud fra en faglig vurdering af, hvad der kan hjælpe dem i netop deres situation. Fremover vil det være op til kommunen i dialog med borgeren at vurdere, om borgeren har behov for indsats. Det vil give større fleksibilitet for kommunen til at vur-dere, om borgeren har størst gavn af fx et social- eller sundhedstilbud.
For borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte reduceres kravet til antal-let af samtaler fra de nuværende fire til én samtale inden for de første seks må-neder. Der indføres en årlig afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren er på den rette ydelse og får den rette indsats. Nogle borgere har så komplekse problemer, at de kan have svært ved at deltage i og drage fordel af beskæftigelsesindsatsen i kortere eller længere perioder. Kommunerne skal derfor efter behov have mulighed for helt at kunne fritage aktivitetsparate borgere fra indsatsen og kontaktforløb i kortere perioder. Senest hver sjette måned skal kommunen vurdere, om der er behov for en forlængelse af fritagelsen. Når krav til indsats og samtaler redu-ceres til det minimale, skal den årlige afklaring bidrage til at understøtte, at borgerens sag er i tilstrækkelig fremdrift, og at ingen borger bliver glemt.
6. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen Mange sygemeldte fra beskæftigelse har relativt korte og ukomplicerede for-løb, hvor de efter sygdomsperioden igen kan vende tilbage til deres job. Syge-meldte, der har et job at vende tilbage til, og hvor både sygemeldte og arbejds-giver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen. Kommunen vil fortsat have mu-lighed for at iværksætte en indsats i de situationer, hvor det giver mening. Kommunen skal samtidig have bedre mulighed for at holde alle samtaler digi-talt eller telefonisk med sygemeldte fra ledighed og selvstændig virksomhed.
7. Ungeløftet styrkes og gøres permanent Aftalepartierne noterer sig, at der blev afsat 1,3 mia. kr. med den politiske af-tale om Ungeløftet fra oktober 2024 til at styrke indsatsen for unge med andre udfordringer end ledighed. Som led i aftale om en beskæftigelsesreform afsæt-tes der yderligere 100 mio. kr. årligt i 2026-2035 og 150 mio. kr. årligt i 2036 og frem til at investere i at styrke udbredelsen af de kommende initiativer IPS (Individuelt Planlagte job og uddannelse med Støtte) og Flere unge skal med i Ungeløftet. IPS er en veldokumenteret metode, som hjælper unge med svær psykisk sygdom eller i mental mistrivsel til at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller til at tage en uddannelse.
8. Sociale investeringer til indsatser målrettet udsatte unge og seniorer Effekten af indsatser til udsatte unge og seniorer er ofte forbundet med en vis usikkerhed, og gevinsterne kan være relativt langsigtede. Sociale investeringer giver mulighed for at igangsætte og afprøve nye indsatser, som vurderes at være samfundsmæssigt rentable, men som ellers kan være svære at finde mid-ler til at investere i. Der afsættes derfor i alt 90 mio. kr. i perioden 2027-2029 til Den Sociale Investeringsfond, som skal lave et investeringsprogram og drive projekter målrettet unge og seniorer.
9. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og fri organisering af den tværfaglige indsats Det skal være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder ind-drages i sager om blandt andet førtidspension og fleksjob. Derfor fjernes de konkrete krav om, at kommuner skal etablere rehabiliteringsteams. Kommu-ner skal stadig inddrage sundhedsfaglig rådgivning (læge) fra klinisk funktion, når borgeren vurderes i målgruppen for førtidspension og fleksjob, og kom-munen skal udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens situation.
10. Lovgivningen skal være lettere at finde rundt i for borgere og sagsbehandlere Borgere og sagsbehandlere skal kunne navigere i reglerne på beskæftigelses-området. Derfor bliver en lang række særregler og forskellige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afskaffet og harmoniseret, så lovgivningen i hø-jere grad sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen frem for at detailregu-lere den. I forlængelse af det, afskaffes jobrotationsordningen og puljen til ud-dannelsesløft.
11. Udvidelse af retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge Positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge udvides til 35 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne, så flere ledige vil have mulighed for at finde en uddannelse, der er relevant for dem.
12. Den statslige VEU-koordinering bortfalder Med større frihed og færre proceskrav vil kommunerne have bedre mulighed for at sammensætte et forløb, der er tilpasset den enkelte ledige. Den statslige koordination og understøttelse af voksen-, efter- og videreuddannelsesområ-det på beskæftigelsesområdet afskaffes derfor.
13. Styrket beskæftigelsesfaglighed og opkvalificering af sagsbehandlere og ledere Der afsættes en pulje på i alt 100 mio. kr. i 2027 og 2028 til opkvalificering af sagsbehandlere og ledere i kommuner og a-kasser for at understøtte beskæfti-gelsesfagligheden i overgangen til en ny beskæftigelsesindsats med mere frihed og langt færre proceskrav. Puljen vil kunne benyttes til fx kurser i beskæftigel-sesfaglighed, forvaltningsret, samtaleteknik og virksomhedssamarbejde. Op-kvalificeringen skal have fokus på de nye regler, viden om arbejdsmarkedet, branchekendskab, virksomhedssamarbejde, jobsøgning og jobmatch, ledelses-understøttelse, effektive indsatser og metoder mv. Derudover er aftaleparterne enige om, at Beskæftigelsesministeriet sammen med Uddannelses- og Forsk-ningsministeriet skal gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om mulighe-derne for at styrke det beskæftigelsesfaglige element på relevante uddannelser, fx socialrådgiveruddannelsen. Fsva. socialrådgiveruddannelsen vil dialogen ske i forbindelse med det udviklingsarbejde, der igangsættes som led i reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, jf. Aftale om re-form af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark af 26. marts 2025.
Værdigt sanktionssystem i balance
Borgere skal opleve, at de får en værdig behandling i beskæftigelsesindsatsen mål-rettet deres behov og vej til beskæftigelse. Indsatsen skal være meningsfuld, hvor den enkelte oplever at blive mødt på egne præmisser.
Kravene til borgerne skal være gennemskuelige, og den enkelte borger skal have en realistisk mulighed for at leve op til kravene. Borgere med fx fysiske eller psyki-ske problemer har imidlertid ikke de samme forudsætninger som andre for at kunne reagere på risikoen for at blive sanktioneret.
Aftalepartierne er derfor enige om:
14. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt ikke sanktioneres Der skal være en værdig indsats for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, der er baseret på tillid. Sanktionsreglerne for borgere længere fra arbejdsmar-kedet skal derfor kun bringes i spil, hvis tilliden mellem sagsbehandler og bor-ger brydes. Det skal være op til sagsbehandlerens konkrete socialfaglige vurde-ring af borgerens situation og forudsætninger, om det er relevant at bringe rå-digheds- og sanktionsreglerne i spil. hvilket vil bero på sagsbehandlerens kon-krete socialfaglige vurdering af borgerens situation og forudsætninger. Bor-gerne kan ikke sanktioneres, før de er blevet vejledt om konsekvenserne af de-res manglende deltagelse. Initiativet vil mindske kommunernes administration på området, fordi de i dag altid skal vejlede borgerne om risikoen for at blive sanktioneret.
15. Tydelige rådighedskrav for borgere tættere på arbejdsmarkedet
Borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, skal mødes med forventning om, at de gør, hvad de kan, for at komme i beskæftigelse. Derfor skal jobparate ledige mødes med tydelige rådighedskrav. Borgere tættere på arbejdsmarkedet, der gentagne gange tilsidesætter rådighedspligten, skal mødes konsekvent og ens-artet af den skærpede rådighedssanktion. Derfor forenkles den skærpede rå-dighedssanktion, så kommunerne skal træffe afgørelse om, at borgeren mister retten til hjælp i én måned, hvis borgeren har fået en afgørelse om sanktion, og borgeren på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed.
16. Mere værdig tilgang til sygemeldte Sygemeldte skal mødes med tillid og værdighed fra første sygedag. Derfor skal sygemeldte som udgangspunkt ikke kunne sanktioneres inden første samtale. For sygemeldte fra beskæftigelse med et forudsigeligt og relativt kort forløb vil det betyde, at de som udgangspunkt ikke skal vejledes om sanktioner. Kom-munernes pligt til at rådighedsvurdere borgere, der har sygemeldt sig gentagne gange, afskaffes. Derudover lempes kravet om, at sygemeldte mister retten til sygedagpenge, hvis de ikke sender et oplysningsskema til kommunen inden for otte dage. Fremover kan sygemeldte først sanktioneres, når de har fået en eks-tra påmindelse om at indsende oplysningsskemaet. Endelig lempes og ensret-tes regler om bortfald af sygedagpenge, så sygedagpenge kun kan bortfalde, så længe som den sygemeldte forhaler helbredelsen.
Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
Organiseringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal i højest mulig grad ske på baggrund af borgernes og de lokale virksomheders behov samt med mindst muligt
bureaukrati. Det skal derfor være muligt at organisere beskæftigelsesindsatsen ef-ter lokale forhold og med inddragelse af andre aktører i indsatsen. Beskæftigelses-indsatsen skal fortsat være kommunalt forankret, men friere rammer for organise-ringen af beskæftigelsesindsatsen skal give bedre mulighed for, at kommunen kan sammentænke forløb og indsatser på tværs af forvaltninger og fagligheder. Der-med vil den enkelte borger opleve en mere sammenhængende indsats.
Aftalepartierne er derfor enige om:
17. Afskaffelse af krav om jobcenter og fri organisering af indsatsen
Fremover skal kommuner i højere grad kunne organisere beskæftigelsesindsat-sen efter lokale forhold. Derfor afskaffes kravet om, at den kommunale be-skæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter med en bestemt visuel identitet (fx fælles navn, grafisk design, logo m.v.). Kommunerne kan selv be-slutte, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages i fx en samlet beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltning, eller at nogle målgrupper skal have en indsats varetaget i en anden forvaltning. Endvidere indføres en tidsbegrænset bestem-melse om, at kommunalpolitiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen skal være forankret i ét udvalg for at sikre et lokalpolitisk fokus i overgangen til en ny beskæftigelsesindsats.
18. Én indgang for virksomheder og understøttelse af arbejdsmarkedets behov
En øget frisættelse af beskæftigelsesindsatsen kan indebære større forskellig-hed i kommunernes indretning af deres kontakt med de lokale virksomheder. Derfor skal virksomhederne have én klar og tydelig adgangskanal til virksom-hedsservicen på beskæftigelsesområdet i hver kommune – og dermed en tyde-lig indgang i forhold til rekruttering af arbejdskraft. Kommunerne skal også fremover have fokus på arbejdsmarkedets behov samt de enkelte virksomhe-ders efterspørgsel på arbejdskraft, når de tilrettelægger beskæftigelsesindsat-sen.
19. Styrket brug af kunstig intelligens og data fra indsatsen Kunstig intelligens har potentiale til at effektivisere arbejdsgangene i den kom-munale beskæftigelsesindsats og frigøre ressourcer, herunder til de borgernære indsatser, hvor kommunerne med beskæftigelsesreformen får en klar hjemmel til at bruge kunstig intelligens-løsninger inden for den kommunale beskæftigel-sesindsats. Kunstig intelligens har også potentiale til at forbedre matchet mel-lem ledig og virksomhed på Jobnet og kan bruges til funktioner, som kan guide og assistere borgeren i jobsøgningen. Det kan gøres ved at medtage bor-gerens kvalifikationer, erfaringer og uddannelser, geografi og jobmuligheder i virksomhedsmatchet. Derudover etableres et datagrundlag for virksomheders bæredygtighedsrapportering (ESG), der kan anvendes af både de enkelte virk-somheder og kommuner.
Mere plads til a-kasser og private aktører
Borgere skal have mere indflydelse på deres ledighedsforløb, da borgere selv kan træffe valg i overensstemmelse med deres ønsker og behov. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.
Aftalepartierne er derfor enige om:
20. Forsøg med frit valg af leverandør de første fire måneder af ledighedsforløbet
Borgere tættest på arbejdsmarkedet skal have mere indflydelse på deres eget forløb. Derfor får udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en anden aktør (fx private leverandører, civilorganisationer, m.v.) de første fire ledighedsmåneder i en treårig forsøgs-periode. I forsøgsordningen vil den valgte aktør have ansvar for at afholde samtaler med den ledige borger og eventuelt indstille til tilbud hos kommu-nen. Der vil blive foretaget en effektevaluering, som estimerer de beskæftigel-sesmæssige effekter, og en evaluering af borgernes og aktørernes erfaringer og tilfredshed.
21. Forsøg med udvidelse af a-kassernes ansvar fra tre til de første fire måneder
A-kasserne kender deres medlemmer og de brancher, de arbejder i. Derfor får udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at have deres kontaktforløb hos a-kasserne de første fire ledighedsmåneder i en treårig forsøgsperiode. I forsøgs-ordningen vil a-kasserne få ansvar for at afholde samtaler. Der vil blive foreta-get en effektevaluering, som estimerer de beskæftigelsesmæssige effekter, og en evaluering af borgernes og aktørernes erfaringer og tilfredshed.
22. Reducere adgangsbarrierer i beskæftigelsesindsatsen for andre aktører Borgere skal opleve en mere sammenhængende digital indsats. Ledige borgere skal fremover kunne registrere og arbejde videre med deres CV- og Joblog-re-gistreringer, uanset om de bruger Jobnet eller en selvbetjeningsløsning i regi af kommuner og a-kasser. Derudover skal det være lettere for private leverandø-rer og forskere at få adgang til data fra beskæftigelsesindsatsen, som kan bru-ges til at udvikle nye løsninger som fx kunstig intelligens og maskinlæringsmo-deller.
Fra proceskrav til resultatstyring
Aktører på beskæftigelsesområdet skal have fokus på, at flest mulige borgere kom-mer i job eller uddannelse. Styringen af beskæftigelsesindsatsen skal være drevet af resultatstyring frem for proceskrav.
Aftalepartierne er derfor enige om:
23. Afskaffelse af skærpet tilsyn og indførelse af ny resultatbaseret opfølgning Kommuner skal bruge færre ressourcer på at leve op til proceskrav i fremti-dens beskæftigelsesindsats. Derfor afskaffes det skærpede tilsyn, da opfølgnin-gen i praksis i for høj grad har fået kommunerne til at fokusere på at leve op til de to proceskrav (fokusmål) for at undgå at komme under skærpet tilsyn.
Den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen vil fremover fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få borgere i job eller uddannelse og på tilfredsheden med indsatsen. Heri skal der også være fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover vil der som noget nyt også blive fulgt systematisk op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.
24. Styrket incitament til at investere i borgere længst fra arbejdsmarkedet For at styrke kommunernes incitament til at gøre en indsats for, at de ledige længst fra arbejdsmarkedet får løntimer, indføres en jobpræmie til kommu-nerne. Det skal give et klart og tydeligt incitament for kommunerne til at yde en ekstra indsats for at få borgere med flere år uden fodfæste på arbejdsmar-kedet i ordinær beskæftigelse. Jo flere løntimer borgerne opnår, jo større bliver den samlede indtægt til kommunen. Kommunen kan bruge indtægterne fra jobpræmien til serviceudgifter. Den konkrete model for jobpræmien skal fast-lægges som led i udmøntningen. Der afsættes en ramme på 75 mio. kr. årligt til jobpræmien. Aftalekredsen vil blive forelagt en model for jobpræmieord-ningen sommeren 2025 med henblik på virkning fra 2026. Aftalepartierne er enige om at delvist finansiere initiativet ved at omprioritere 57 mio.kr. årligt fra jobbonus for unge uden uddannelse og beskæftigelse fra Aftale om reform af personskat. Der vil blive søgt opbakning hertil fra aftalekredsen.
25. Målretning af statslige puljer Der afsættes 22 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte bor-gere og borgere med handicap, mens en række puljer fx med fokus på syge-meldte og ledige med særlige udfordringer nedlægges.
26. Finansieringsgrænse og nedbringelse af kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvali-ficering og mentor Udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) og mentorordningen skønnes at udgøre hhv. 3,0 og 0,5 mia. kr. i 2024. I lyset af det samlede re-formudspil og de politiske ambitioner om en enklere og mere strømlinet ind-sats er aftalepartierne enige om, at der er et potentiale for at reducere udgif-terne til ØVO og mentorordningen yderligere. Aftalepartierne er på den bag-grund enige om, at udgifterne til ØVO og mentorordningen skal nedbringes yderligere.
Det er ikke ambitionen med beskæftigelsesreformen at pålægge kommunerne nye lovgivningsmæssige krav, som indskrænker kommunernes mulighed for at foretage lokale prioriteringer. Derfor vil regeringen søge at indgå en aftale med kommunerne om, at udgifterne reduceres i tråd med de politiske ambitioner. Den aftalebaserede tilgang skal understøtte, at udgifterne nedbringes, uden at der foretages yderligere lovgivningsmæssige indgreb, så udgifterne kan tilpas-ses for kommunerne under ét og på baggrund af lokale prioriteringer og viden om, hvad der virker. Samtidig indføres en finansieringsgrænse over den stats-lige finansiering af udgifterne til ØVO og mentorordningen.
På den måde sikres det samlet set, at udgifterne til ØVO reduceres med yderli-gere 490 mio. kr. frem til 2035 og herefter 540 mio. kr. varigt. Derudover re-duceres udgifterne til mentorordningen med 50 mio. kr. årligt, hvilket svarer til det samme niveau, som blev brugt på dagpengemodtagere, jobparate ledige, herunder ledighedsydelsesmodtagere, i 2024. Kommunerne får frihed til at ud-mønte besparelserne på de målgrupper og indsatser, som lokalt giver bedst mening. Aftalepartierne er enige om, at der i samarbejde med kommunerne skal følges op på, hvordan udgifterne til ØVO og mentorordningen udvikler sig fremover. Hvis ikke udgifterne reduceres i tråd med den politiske aftale, er aftalepartierne enige om at genbesøge behovet for lovgivningsmæssige greb.
27. Besparelse på drift af jobcentre via generel reduktion af kommunernes serviceramme Udgifterne til drift af jobcentrene skønnes at udgøre ca. halvdelen af udgif-terne til den aktive beskæftigelsesindsats i 2024. Aftalepartierne vurderer, at der – i tillæg til de afledte besparelser på drift af jobcentrene, som følger af de konkrete forslag i reformen – kan realiseres et yderligere provenu på driften af jobcentrene. Aftalekredsen er enige om, at udgifterne til jobcenterdrift skal nedbringes med yderligere 100 mio. kr. i 2030 og varigt. Aftalepartierne finder det væsentligt at sikre, at driftsbesparelserne forankres på en hensigtsmæssig måde i kommunerne. På den baggrund har regeringen til hensigt, at nedbrin-gelsen af administrationen indgår i en samlet aftale med KL om beskæftigel-sesreformen.
28. En ny rolle til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i opfølgningen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) skal have en ny rolle i opfølgningen over for kommunerne og a-kasserne, som i højere grad skal bygge på dialog, data og læring frem for procesfokuseret opfølgning på kom-munerne og a-kassernes beskæftigelsesindsats. STAR skal fremover facilitere, at ledere og sagsbehandlere i kommunerne og a-kasserne kender til best practice på beskæftigelsesområdet, så de kan forbedre deres indsatser til gavn for bor-gerne.
Yderligere initiativer
Aftalepartierne er enige om følgende supplerende forslag for at tilvejebringe et samlet varigt provenu på 2,7 mia. kr.:
29. Øvrige spor på beskæftigelsesområdet
Som led i den samlede reform af beskæftigelsesindsatsen indgår et provenu fra en række øvrige spor på beskæftigelsesområdet. Det omfatter provenuet fra Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, Puljen til forebyggelse mod ned-slidning på arbejdsmarkedet samt Reserve fra nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (digi-tale samtaler til sygedagpengemodtagere). Det frigiver et samlet provenu på 210 mio. kr. årligt.
30. Harmonisering af regler om udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien Udbetaling af social pension (folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension) samt kontanthjælp stoppes for nuværende og kommende an-bringelses- og behandlingsdømte. Regler for udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien ensrettes mest muligt med de regler, der gælder for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Det frigiver et samlet provenu på 145 mio. kr. årligt.
31. Fleksløntilskud modregnes ikke i ægtefællens pension Fleksløntilskuddet skal ikke længere kunne medføre modregning i pension. Det skal bidrage til, at fleksjobbere ligestilles med andre ægtefæller/samlevere til en folke-, senior- og førtidspensionist i ordinær beskæftigelse, hvor arbejds-indkomst ikke indgår i pensionsberegningen.
Aftale med Kommunernes Landsforening om udmøntning og implementering af reformen
Aftalepartierne er enige om, at regeringen på baggrund af den politiske aftale skal indgå aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om udmøntning og imple-mentering af den samlede reform i foråret 2025, herunder realiseringen af de øko-nomiske konsekvenser af reformen og den samlede besparelse 2,6 mia. kr. i 2030.
Forhold til forlig på beskæftigelsesområdet
Aftalen om beskæftigelsesreformen udgør en stemmeaftale. Aftale om beskæfti-gelsesreformen vil ikke udgøre et nyt særskilt forlig. Initiativer i aftalen, som ikke er dækket af eksisterende forlig, vil således heller ikke fremover være forligsbe-lagte.
Reformen indebærer en nytænkning på tværs af beskæftigelsesområdet og berører derfor bl.a. regler, som er forligsbelagte med Aftale om en reform af førtidspen-sion og fleksjob (2012), Forlig om en reform af sygedagpengesystemet (2013) samt Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst (2023).
Aftalepartierne noterer sig, at Socialistisk Folkeparti ikke ønsker at indgå i indevæ-rende aftale. Aftalekredsen vil søge Socialistisk Folkepartis opbakning til at gen-nemføre de forligsbelagte initiativer. Hvis dette ikke er muligt, udtræder Sociali-stisk Folkeparti af de pågældende forlig efter næste valg, og de forligsbelagte initia-tiver gennemføres først efter næste valg. Øvrige tiltag gennemføres som forudsat.
Regeringen vil inddrage aftalepartierne i forbindelse med de kommende drøftelser af førtidspensionsområdet, herunder om frakendelse af førtidspension ved alvorlig kriminalitet og overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension.
Samlet reformøkonomi
Den samlede reform medfører et provenu på 2,6 mia. kr. i 2030 og 2,7 mia. kr. va-rigt. Samlet skønnes reformen at medføre en negativ beskæftigelseseffekt på 550 fuldtidspersoner varigt. Aftalepartierne noterer sig, at provenuet fra en beskæfti-gelsesreform er et vigtigt greb til at styrke velfærden i Danmark, herunder den kommende 10-årsplan for psykiatrien.
Derudover noterer aftalepartierne sig, at der vil skulle ske en justering af grænsen for den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent, der gælder for den såkaldte ”le-dighedsbremse” i den supplerende beløbsordning og fast track-ordningens sup-plerende beløbsspor, som følge af, at den strukturelle bruttoledighedsprocent øges som konsekvens af enkelte initiativer i beskæftigelsesreformen.
Opfølgning på reformen
Beskæftigelsesreformen er den største forenkling og afbureaukratisering af be-skæftigelsesindsatsen nogensinde. Aftalepartierne er derfor enige om, at initiati-verne i reformen skal følges tæt. STAR får i den forbindelse en aktiv rolle for at opsamle og formidle viden om, hvad der virker i en ny beskæftigelsesindsats. Den viden skal i højere grad udstilles, så den er relevant, hjælpsom og tilgængelig for kommuner, a-kasser og andre relevante aktører på beskæftigelsesområdet.
I forlængelse heraf er aftalepartierne enige om, at der afsættes 25 mio. kr. i 2027-2030 til at følge op på og evaluere initiativer i beskæftigelsesreformen. Der er be-grænset viden om kommuners og a-kassers adfærd, når proceskrav og statslig sty-ring erstattes af incitamenter og frihed til lokal prioritering m.v. Evalueringsstrate-gien skal derfor blandt andet tilrettelægges med henblik på at opnå ny viden om, hvordan kommuner og a-kasser agerer, når proceskrav og statslig styring erstattes af større frihed. Der lægges op til, at der følges særskilt op på bl.a. sygemeldte ud af beskæftigelsesindsatsen, ny tilgang til udsatte borgere samt den virksomhedsret-tede indsats og service.
Aftalepartierne noterer sig endvidere, at der i SSA-aftalen er afsat i alt otte mio. kr. i 2026 til 2027 til at videreudvikle Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, så modellen udvides med relevante målgrupper på beskæftigelsesområdet. I sammen-spil med de andre initiativer i reformen om bl.a. Den Sociale Investeringsfond, Ungeløft samt den omfattende evaluering, skal modellen bidrage til at belyse både de direkte og afledte økonomiske konsekvenser af indsatser til socialt udsatte mål-grupper, og om de fx fører til færre forsørgelsesudgifter, færre indlæggelser i psy-kiatrien eller mindre kriminalitet.
Indfasning og implementering
Aftalepartierne er enige om, at aftalens øgede frisættelse, forenkling og værdighed skal implementeres for både borgere, sagsbehandlere og virksomheder så tidligt som muligt, hvilket forudsætter en komprimeret lovgivningsproces.
Aftalen indfases derfor i to spor:
1. Tidlige initiativer implementeres ved ændringslov med ikrafttrædelse hhv. 1. februar 2026, 1. juli 2026 samt 1. januar 2027 for de tiltag, der er forligs-belagt md forlig om førtidspension og fleksjob.
2. Ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove med ikrafttrædelse 1. januar 2027 med alle resterende tiltag, herunder ny mål-gruppestruktur mv.
De tidlige initiativer i første spor indeholder udfasning af ordninger, hvor ydelser afskaffes, og tilgangen til ordningerne stoppes, herunder fx afskaffelse af jobrota-tionsordningen og revalideringsordningen. Udfasningen tilrettelægges sådan, at det ikke vil have betydning for borgere, som allerede er visiteret til eller bevilget ord-ningerne. Særlig støtte udfases over tre år for målgrupper, der har adgang til ydel-sen pr. 1. januar 2026, så ingen borgere oplever at miste støtten med kort frist. Der er også lagt op til, at skærpet tilsyn og lovens formelle krav om, at der skal være et jobcenter afskaffes fra d. 1. februar 2026.
En række tiltag træder i kraft 1. juli 2026, så kommuner og a-kasser får bedre tid til omstilling i a-kasser og kommuner. Det omfatter afskaffelse af proceskrav, som vil give anledning til tilpasninger og omorganiseringer i kommunerne. Det gør sig gældende for fx afskaffelse af rehabiliteringsteamet samt reduktion af krav til sam-taler, særlig støtte og mere fleksible rammer for ret og pligt til tilbud.
