Anne Tirstrup bagte sig ind i seernes hjerter, da 'Den store bagedyst' løb over skærmen i 2020. Til daglig bor hun i Smilets By, hvor hun jævnligt besøger byens mange spisesteder.

Her kommer hun med sine bud på det bedste brunchsted, når weekenden skal nydes i fulde drag. Hun afslører, at stederne byder på meget mere end det klassiske æg, bacon og pølser.

Selvom bagedystfinalisten kun har været her en enkelt gang, er Langhoff & Juul endt på top tre-listen.
Selvom bagedystfinalisten kun har været her en enkelt gang, er Langhoff & Juul endt på top tre-listen. Foto: Langhoff & Juul
Vis mere

»Jeg har været her en enkelt gang – det er ligesom et gennemgående tema for mig. Jeg besøger mange steder, men sjældent de samme. Men de her steder kunne jeg faktisk godt finde på at besøge igen. Her har de sådan en nordisk brunch, som er anderledes og speciel med for eksempel nordisk kimchi på menuen. Man får ligesom lidt ekstra og bliver udfordret på, hvad vi normalt spiser. Det synes jeg er virkelig fedt.«

»Jeg elsker at smage nye ting, og det fik man bestemt også her. Jeg er fra Vestjylland, og der er der ofte buffet med store mængder – men jeg kan faktisk bedre lide, når det ikke er et stort stålfad, der bliver sat frem. Havde jeg pengene, så ville jeg spise Michelin-mad hver dag.«

På Bernth & co. kan man selv vælge et par retter fra menukortet.
På Bernth & co. kan man selv vælge et par retter fra menukortet. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Jeg har næsten lige besøgt Bernth & Co, og jeg var meget imponeret! Jeg elsker den slags brunch, hvor man kan vælge en håndfuld forskellige retter – netop fordi man så selv kan vælge og vrage. Det her sted var bare virkelig lækkert – både maden og omgivelserne. Selvom jeg har boet i Aarhus i mere end fem år, så havde jeg aldrig hørt om det her sted. Det ligger lidt gemt i en gård ved Guldsmedgade, og jeg er glad for at komme til væk fra cafeerne ved åen – det har min veninde og jeg faktisk sat os et mål om. Der er nemlig så mange fede steder i byen, og jeg elsker at prøve noget nyt.«

»Jeg husker, at de havde eggs benedict på menukortet – det har jeg aldrig set før på et brunchsted i Aarhus. Og jeg fik en virkelig lækker croissant med chokoladecreme. Igen kunne man mærke, at der virkelig bliver kælet for detaljerne.«

På Café Casablanca kan du starte dagen med et glas champagne.
På Café Casablanca kan du starte dagen med et glas champagne. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Jeg er typen, der prøver mange forskellige steder. Jeg har faktisk ikke et stamsted, men på Casablanca har jeg alligevel været et par gange. Første gang, jeg var der, var faktisk nytårsaftensdag. Jeg er nemlig sygeplejerske og skulle arbejde nytårsaften. Så min veninde og jeg fejrede i stedet nytårsaften med en omgang brunch på Casablanca.«

»Jeg mener, at de kalder det for 'crunch' – og jeg elsker, at de kæler for detaljerne. Der er specialiteter, man får hos dem, og ikke det klassiske helvede med æg, bacon og pølser. Jeg husker især deres hjemmelavede karamelsauce, kompotter og ananas, der var marineret i mynte.«