Med et incidenstal på 240,4 er Brøndby nu den mest smittede kommune i hele landet.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Incidenstallet beskriver, hvor mange ugentlige smittetilfælde der er i en kommune per 100.000 indbyggere.

De fem mest smittede kommuner i Danmark er:

  • Brøndby (240,4 smittetilfælde per 100.000 indbyggere / 84 smittetilfælde i absolutte tal).
  • Jammerbugt (219,3 / 84).
  • Høje–Taastrup (181,8 / 92).
  • Tårnby (158,8 / 68).
  • Ishøj (140 / 32).

/ritzau/