Britta Buhl blev vækket fra en dyb søvn, da hendes telefon ved 3-tiden natten til 23. juli 2019 begyndte at larme og lyse op i mørket.
Med søvn i øjnene fik Britta besvaret opkaldet, der kom fra hendes svigerdatter.
»Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, men der står tre betjente her og fortæller, at Magnus er død,« lød den forfærdelige besked.
Britta gik i chok. Magnus var hendes førstefødte. Familiens samlingspunkt.
Detaljerne var grusomme at høre for Britta.
Hendes 35-årige søn, der var politibetjent, var blevet torpederet af en vanvidsbilist på Langebro, og gerningsmanden var endda stukket af.
Minut for minut overdyngede sorgen Britta, der befandt sig i sit hjem i Ansager, men som mor til to andre børn var det ikke en mulighed at falde fra hinanden.
Derfor bød de næste timer på et par umenneskelige opgaver: De andre familiemedlemmer skulle have at vide, at de havde mistet deres elskede Magnus.
Så da klokken havde nærmet sig 4, satte Britta sig op på cyklen og kørte den korte tur til Magnus' lillebror Anders.
Et par hårde bank på hoveddøren vækkede sønnen og hans kæreste, og få sekunder efter stod de alle tre i ét stort gruppekram og lod tårerne falde.
Datteren Kristina, der bor i Aarhus, modtog den tragiske besked over telefonen.
»Jeg kunne fortælle hende, at jeg havde den værste besked nogensinde. Og hun gik selvfølgelig panik og græd og skreg,« fortæller Britta.
Magnus var limen i familien.
Ham, der sørgede for, at hans søskende også kom forbi, når han selv slog et smut forbi jyske Ansager.
I de tilfælde var bestillingen til mor helt traditionel.
»Han elskede at lave speciel mad, men når han kom hjem, bestilte han ofte en klassisk mad som hakkebøffer med bløde løg og brun sovs,« husker Britta.
Eller som Magnus selv yndede at kalde det: 'jydedip'.
For Britta vil Magnus altid være hendes førstefødte og elskede søn.
For danskerne vil han altid være den politibetjent, der på vej til arbejde blev offer for en vanvidsbilist.
Og det er også derfor, vi taler med Britta i dag.
Ét er nemlig at miste sin søn på sådan en tragisk måde. Noget andet er de afventende to år, som Britta og resten af familien har måttet gennemgå.
Alt var linet op til en retssag i december 2020, men fra sit flyverskjul i London meldte den tiltalte vanvidsbilist sig syg.
»Det var fuldstændigt grinagtigt, men også meget hårdt. En spand koldt vand i hovedet,« fortæller Britta.
Skuffelserne stod dog i kø for den 64-årige kvinde.
Da retssagen skulle genoptages, kunne politiet pludselig ikke finde manden.
Herefter gik der et par måneder i uvished, før Københavns Politi glædeligt i februar 2021 kunne fortælle, at man nu havde anholdt vanvidsbilisten i Dubai, og at man gik i gang med at arbejde på en udleveringsaftale.
Men så skruer vi tiden frem til denne uge.
Her kunne B.T. nemlig afsløre, at vanvidsbilisten nu var blevet løsladt af politiet i Dubai.
»Jeg synes, det er helt igennem katastrofalt, at sådan en mand kan drive gæk med det danske system, når han har kørt en mand ned og frataget ham livet,« siger Britta.
Britta forstår ikke, hvorfor Magnus' drabsmand overhovedet blev løsladt efter sigtelsen.
Og i samme ombæring forstår hun heller ikke, hvorfor myndighederne så ikke kunne fratage ham passet, så han i det mindste ikke kunne tage flugten til London, som han gjorde.
»Nu lever han livet dernede og har det sikkert rigtig godt. Er det fair? Nej, det er det ikke. Det er latterligt, at det overhovedet kan ske, men jeg ved selvfølgelig heller ikke, om en fængselsstraf vil ændre ham,« siger Britta og fortsætter:
»Jeg har faktisk sagt til min mor, at jeg i retten har lyst til at give ham sådan en rigtig god lussing. Måske sådan en god gemen lussing fra en ældre kvinde vil få ham til at forstå, hvor meget han har ødelagt fra os.«
Lussing, fængselsstraf eller noget helt tredje. Uanset hvad får Britta og resten af familien ikke deres samlingspunkt tilbage, og det er en modbydelig tanke.
En tanke, der har gjort de seneste to år vanskelige, og som også har skabt et lille forbrug af sovepiller for Britta.
Nødvendige piller, når især ét billede hjemsøger den 64-årige kvinde.
»Jeg får hyppigst billedet af Magnus på hospitalet, hvor vi kom og sagde farvel til ham. Han lå med øjnene åbne og kiggede på os, men han var død. Det var frygteligt, og det sidder i mig,« siger hun.
