»Jeg kan huske, at jeg ikke brød mig om at få knækket nakken. At jeg slet ikke var klar på det.«

Og hvad Britt Skaarup heller ikke var klar på, var, at hun ville få en blodprop på vej hjem fra behandlingen, hvor hun fik knækket nakken.

»Jeg satte mig i venteværelset efter behandlingen hos min kiropraktor, fordi jeg følte mig svimmel og utilpas.«

Sådan lyder det fra 48-årige Britt fra København, der havde haft smerter i nakke og skulder og derfor opsøgte kiropraktor.

Men det blev en kort pause i venteværelset. Fordi hovedet alligevel ikke fik det bedre, og børnene skulle hentes, satte Britt sig op på cyklen.

»Undervejs kunne jeg mærke, at jeg fik det dårligere. Og så fik jeg blackout og tænkte: 'Det træ stod der ikke lige før',« husker hun.

Mens Britt nåede at tænke, at hun hellere måtte stoppe med at cykle, inden hun styrtede, var det for sent. Hun besvimede og vågnede ved, at en fremmed mand hjalp hende ind til siden.

Ambulancen kom og kørte Britt på Rigshospitalet, hvor hun blev undersøgt af en neurolog.

»Scanninger viste, at jeg havde fået en blodprop i lillehjernen. Man kunne se, at mit kar i venstre side af nakken var gået i stykker,« siger Britt og fortsætter:

»Jeg fortalte neurologen, at jeg havde været til kiropraktor, og han sagde, at de har set det før. At jeg ikke er den første.«

At Britt havde udviklet en blodprop efter en kiropraktisk behandling med nakkemanipulation, står i hendes journal.

Og selvom Britt flere gange har været til kiropraktor, er hun aldrig blevet bekendt med, at behandlingen, hvor man får knækket nakken, i sjældne tilfælde kan resultere i en såkaldt dissektion af et halskar, der kan udvikle sig til hjerneblødninger og blodpropper.

Desværre er hun langtfra den eneste.

Kris, Mette og Thomas har alle kæmpet med alvorlige skader efter at have fået knækket nakken hos en kiropraktor. B.T. har tidligere beskrevet deres historier. (Privatfoto)
Kris, Mette og Thomas har alle kæmpet med alvorlige skader efter at have fået knækket nakken hos en kiropraktor. B.T. har tidligere beskrevet deres historier. (Privatfoto)
Vis mere

Der findes ikke tal for, hvor hyppigt bivirkningen optræder, men en opgørelse, Patienterstatningen har lavet for B.T., viser, at 16 danskere siden 2004 har fået anerkendt blodpropper eller blødninger som skade efter 'nakkeknæk'.

Styrelsen for Patientklager har samtidig siden 2014 modtaget 186 klager over behandlinger ved kiropraktorer og givet medhold i 47. Britt er ikke en af dem.

Britt var indlagt i 17 dage. Det er ikke alle dage, hun husker. Og dem, hun husker, er ikke værd at tænke tilbage på:

»Jeg kunne ikke stå op uden at kaste op. Min krop var så udmattet, at jeg besvimede, hvis jeg skulle i bad,« fortæller hun.

Britts drenge var dengang fire og otte år. De tegnede tegninger, som blev hængt op ved hendes hospitalsseng. Figurerne er fra 'The Lego Movie'.
Britts drenge var dengang fire og otte år. De tegnede tegninger, som blev hængt op ved hendes hospitalsseng. Figurerne er fra 'The Lego Movie'.
Vis mere

Det tog lang tid for Britt at komme tilbage til en nogenlunde normal tilværelse. Den første tid efter blodproppen gik hun med rollator, som senere blev erstattet af en stok.

»Det var grænseoverskridende og rædselsfuldt at gå med rollator og stok i så ung en alder. Jeg følte, at alle gloede, og jeg kunne ikke lege med mine børn,« husker hun.

Et foto fra sommerferien 2014, hvor Britt har parkeret rollatoren og går med stok.
Et foto fra sommerferien 2014, hvor Britt har parkeret rollatoren og går med stok.
Vis mere

Nu, seks år efter hun styrtede på sin cykel, arbejder hun igen på fuld tid i jobbet som skolelærer, dog med hjælp fra en assistent.

»Efter blodproppen arbejdede jeg to timer hver anden dag. Nu arbejder jeg på fuld tid, men kan ikke håndtere så mange bolde i luften og bliver hurtigt overvældet. Derfor har jeg fået en assistent på arbejdet.«

Men selvom hendes balance aldrig er blevet den samme, er hun nu tilbage på en tohjulet cykel.

»Jeg kommer ikke på niveau med mine jævnaldrende, men jeg kan godt de fleste ting igen. Min hjerneskade har dog gjort, at jeg bliver ramt af en enormt træthed – fuldstændig som en kontakt, der bliver slukket for,« fortæller Britt.

Det er velkendt, at nogle patienter har været til kiropraktor, når de bliver ramt af en dissektion af halskar, altså en blødning inde i karvæggen i et halskar.

Det har Helle Klingenberg Iversen, formand for Dansk Selskab for Apopleksi og overlæge på Rigshospitalet, Afsnit for Blodpropper og Blødninger i Hjernen og Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, tidligere bekræftet over for B.T.

Men hvorfor sker halskardissektioner?

Forskningen peger på, at de fortrinsvis udløses hos personer med en medfødt svaghed i karvæggens støttevæv.

Det fortæller Sverre Rosenbaum, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:

»Der foregår derfor en hel del forskning i at identificere de faktorer, herunder de gener, der er involveret i dannelse af dette ikke så robuste støttevæv. Herudover tyder forskningen på, at der også kræves tilstedeværelse af anden sygelig tilstand i kroppen, såsom almindelige infektioner. Endelig tales om den tredje faktor – et såkaldt mekanisk trigger-event.«

Et trigger-event kan sagtens være noget, som patienten har været udsat for talrige gange, såsom et golfslag, et vrid ved sport eller hos kiropraktoren, fortæller overlægen.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at identificere de personer eller faktorer, der skal være til stede, for at det såkaldte trigger-event – og om et trigger-event i det hele taget – kan udløse en dissektion.

Det er dog noget, som man begynder at forske i.

»Vi starter her i foråret et projekt, hvor vi scanner patienter med halskardissektion med en såkaldt 7T MR-scanner og ultralyd, med en meget høj billedopløsning, og hvor det derfor er muligt at studere eventuelle abnorme medfødte forandringer i karvæggen,« fortæller Rosenbaum.

Andre læser også