Solen skinner, og det er tørt derude.

Brandfaren lurer derfor i den grad i Danmark.

Det får nu blandt andet indsatslederen i Nordjyllands Beredskab, Frank Winther, til at advare danskerne.

Det skriver TV 2 Nord.

Til mediet siger han:

»Det er super tørt i øjeblikket, og onsdag var vi ude til en del brande, som var opstået af ukrudtsbrændere. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man tænker sig godt om, og at man generelt er forsigtig i naturen i forhold til brugen af åben ild, cigaretskod og så videre.«

Fredag bliver, ifølge DMI. endnu en flot dag med temperaturer op til 25 grader. Der kan dog en overgang komme flere skyer og kigge en byge forbi.