Sydjyllands Politi og brandvæsnet er onsdag formiddag rykket ud til en gårdbrand i Haderslev.

Derfor opfordrer politiet folk til at give plads.

Det er en gård på Hajstrupgade i Øsby i det sønderjyske, der brænder.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at de fik meldingen klokken 10.15.

»Vi er lige ankommet dernede nu. Der er gået ild i tagkonstruktionen,« sagde vagtchef Søren Strægaard kort efter.

Han kunne berolige med, at der ikke umiddelbart var fare for hverken dyr eller mennesker.

Omkring klokken elleve oplyser politiet, at gården er overtændt.

Gården er ubeboet, så ingen er kommet noget til trods den voldsomme brand.

Bor man i området er der endnu ingen grund til bekymring over røgen.

B.T. følger sagen …