Brandvæsenet er i gang med at slukke en større brand i Glamsbjerg på Fyn.
Her er der gået ild i »cirka 100« halmballer på en ejendom, oplyser Fyns politi til B.T.
Det ryger så meget, at det er svært at sige, præcis hvor mange halmballer det drejer sig om, fortæller vagtchefen.
Politiet opfordrer beboere i området til at gå indenfor og lukke døre og vinduer, hvis man er generet af røgen.
Det er formentlig en maskine, der presser halmballer om til halmpiller, som har forårsaget branden, forklarer vagtchefen.
»Den laver gnister eller flammer, som på grund af den kraftige blæst er blæst over i halmen.«
Slukningsarbejdet kommer til at foregå i flere timer, siger politiet, som oplyser, at ejeren er halmballerne også er til stede.
B.T. følger sagen.