Brand i affaldssorteringshal ved Haderslev


Lørdag morgen er der startet en brand i en affaldssorteringshal på Oksbølvej ved Haderslev.
Den seneste melding er, at branden er under kontrol.
Man har brugt store og effektive køretøjer til at nedkæmpe branden.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 9.00.
»Der stiger en sort røgsøjle op fra bygningen, men der skulle være styr på det nu,« siger Ivan Gohr Jensen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til Jydske Vestkysten.
Politiet skriver på Twitter, at branden er opstået i en hal med plast, træ og pap.
Og man oplyser i samme situation, at ingen er kommet til skade ved branden.
Man kender ikke brandårsagen.