Den meget omdiskuterede Meta-brille er blevet mødt med stor kritik. 

'Krænkerbrillen', som kritikere kalder den, kan optage lyd, video og tage billeder. Brillerne har nemlig indbygget kamera, mikrofon og højttalere og gør brug af kunstig intelligens – og så vurderer Forbrugerombudsmanden, at brillen udfordrer privatlivets fred. 

Derfor er det ikke tilladt at iføre sig brillen, når du skal en tur i teatersalen på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København, skriver DR. 

Til mediet oplyser teaterdirektøren Niels Erling til kulturprogrammet på P1 'K-live', at de nu forbryder den meget omtalte brille. 

»I teaterrummet deler vi en oplevelse, som skal kunne gå i alle mulige retninger, uden at hverken de mennesker, der sidder omkring dig, eller de mennesker, der står oppe på scenen, skal bekymre sig om, at det bliver optaget og ender på et feed et eller andet sted,« udtaler han. 

Rent lavpraktisk betyder det, at personalet på teateret skal tjekke, hvad de besøgende gæster har på, inden de går ind i salen. Skulle en person alligevel have Meta-brillen på, vil vedkommende blive bedt om at tage brillen af. 

Der har dog ikke været problemer med publikum iført Meta-brillen endnu – men Betty Nansen Teatret vil alligevel gerne være på forkant med problemet. 

Nedturen fortsatte for Cecilie Haugaard efter hendes meget omdiskuterede reklame af Meta-brillen. Hun stoppede kort eftersom ambassadør for Julemærkehjemmene som følge af sit valg om at reklamere for brillen.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Meta-brillen skabte et enormt hyre, da flere store danske influencere indgik i et betalt samarbejde med Synoptik, hvor de reklamerede for Meta-brillen på deres sociale medier. 

Det medførte en vaske ægte shitstorm, der medførte, at influencere som Sus Wilkins, Cecilie Haugaard og Paradise Hotel'-deltager Klara Montes samt modeekspert Mads-Emil Grove Møller trak deres reklame og samarbejde tilbage – efter de blev mødt med massiv kritik. 

Yderligere mistede Cecilie Haugaard – også kendt som 'Cillemouse' – titlen som ambassadør for Julemærkehjemmene som følge af promoveringen.

Det kan du læse mere om her.