»Sagen er en skandale.«

Ordene kommer fra den nuværende konservative børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune, Jakob Næsager.

Han har som politiker fulgt sagen om de hvide kommunale bycykler på tæt hold blandt andet i sin egenskab af tidligere medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

Hans kritik er blandt andet rettet mod teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) og den post, hun repræsenterer. Den magtfulde post i Københavns Kommune har været i Enhedslistens hænder, siden Morten Kabell blev teknik- og miljøborgmester i 2014. Samme år bycyklerne blev sat på gaden første gang.

»Det her projekt har været drevet af idealisme fra de skiftende teknik- og miljøborgmestre, først SF og siden Enhedslisten, og man har først alt for sent set virkeligheden i øjnene, og det har kostet skatteborgerne dyrt. Hele forløbet har været skandaløst med de mange tabte skattekroner,« uddyber han.

Selskaberne bag de hvide bycykler, Bycykelfonden og dets datterselskab Bikeshare, gik ved årsskiftet konkurs efter at have modtaget 96 millioner skattekroner siden 2014. Penge, der nu er væk.

Det hele ramlede på trods af, at Københavns Kommune i 2022 med et ekstraordinært tilskud på 1,5 millioner kroner til 100 nye cykler forsøgte at redde fonden.

Eksperter har kaldt tilskuddet ‘økonomisk uforsvarligt’, fordi Bycykelfonden var nødlidende og dermed i stor risiko for at gå konkurs.

Jakob Næsager kalder forløbet med bycyklerne for skandaløst.
Jakob Næsager kalder forløbet med bycyklerne for skandaløst. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Senest har B.T. så afdækket, at alle cyklerne er solgt for cirka 100.000 kroner, og at den italienske leverandør Sitael mangler at få penge for en del af de cykler, der er blevet købt.

Det ekstraordinære tilskud på 1,5 millioner kroner blev vedtaget i forbindelse med Københavns Kommunes budgetforlig for 2022, som Jakob Næsager og De Konservative undlod at tilslutte sig – blandt andet fordi man var modstander af at give yderligere penge til Bycykelfonden.

»Der har været en stor lukkethed fra fondens side. Det har været svært for os at få indsigt i de reelle forhold med den konstruktion, der har været,« siger han med henvisning til, at cyklerne har været drevet af en erhvervsdrivende fond og datterselskab.

Dermed har ledelsen kunnet drive forretningen som en privat virksomhed uden at være underlagt de forvaltningsretlige regler, som sikrer transparens i forhold til de beslutninger, der træffes, mener Jakob Næsager.

»Lønnen på 1,1 million kroner til direktøren for en fond, hvor der var ingen eller få ansatte, er for mig et eksempel på, at der ikke er blevet udvist tilstrækkelig omhu med skatteborgernes penge,« siger han.

»Men det er ikke noget, vi har kunnet blande os i, selvom pengene primært kommer fra skatteborgerne,« siger Jakob Næsager.

Han mener også, at der er blevet malet et skønmaleri ift., hvor mange der brugte cyklerne, og hvor stor en succes bycyklerne var.

»Vi fik på et tidspunkt nogle tal, som viste, at cyklerne blev brugt flittigt. Men fonden undlod at fortælle, at man havde givet gratis cykelture til mange studerende,« siger Jakob Næsager.

De hvide bycykler findes ikke længere i bybilledet. Fonden bag er gået konkurs efter at have modtaget næsten 100 millioner skattekroner.
De hvide bycykler findes ikke længere i bybilledet. Fonden bag er gået konkurs efter at have modtaget næsten 100 millioner skattekroner.
Vis mere

Han mener, at man skulle have lagt bycyklerne i graven, da der kom private aktører til som Bolt og Donkey Republic for fem år siden.

Ifølge Bycykelfonden er forklaringen på den økonomiske deroute blandt andet massivt hærværk på cyklerne og coronavirus, som lukkede ned for al turisme.

I et svar til B.T. skriver Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Line Barfod:

»Jeg er enig i en del af kritikken. Jeg synes, at det lønniveau til direktøren, der har været berettet om, lyder mærkværdigt. Jeg kunne også godt ønske mig mere gennemsigtighed og et højere informationsniveau,« skriver hun i et svar og fortsætter:

»Jeg synes ikke, man kan indvende noget mod grundideen om at skabe en offentlig understøttet model for delecyklisme i en situation, hvor det ikke findes, og markedsbaserede aktører ikke har løftet opgaven. Men situationen ændrer sig, når der kommer andre aktører til, og økonomien ikke hænger sammen. Det var jo også derfor, jeg til sidst måtte trække en streg i sandet,« skriver Line Barfoed og tilføjer:

»Bycyklen har gennem alle årene fået støtte af brede flertal og senest var det den socialdemokratiske bestyrelsesformand i Bycyklen, som fik støtten løftet i budgetaftalen for 2022, og det er under en Enhedslisten-borgmester, at kassen blev smækket i.«

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra tidligere bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum eller eksdirektør Tina Füssel.

Tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, der også har siddet i fondens bestyrelse, er lodret uenig med Jakob Næsager.

»Man har fået otte år med bycyklen, så man har fået det, man bad om.«

Men har der været for meget idealisme og for lidt realisme? Skulle man ikke have lukket det ned noget før?

»Nej, det her har været en banebryder for private. Så Jakob Næsager burde være glad. Det er aktiv erhvervspolitik,« siger han med henvisning til, at der nu er private udbydere, der driver cykeludlejning.

Var det ikke sket under alle omstændigheder?

»Der var ingen, der havde tænkt tanken,« siger Morten Kabell.