Det er en glad, socialdemokratisk borgmester i Albertslund Kommune, der for få dage siden modtog nyheden, om at kommunen har vundet en principiel sag i landsretten om håndtryk og muslimske kvinder.
Dommen slår fast, at en kommune er i sin gode ret til at kræve, at kvindelige lærere skal give hånd til mænd, hvis de vil arbejde for kommunen.
»Det er en vigtig dom, for den slår fast, at en del af det at agere professionelt og neutralt som lærer også indbefatter, at man giver hånd til mænd,« siger Steen Christiansen, der er borgmester i Albertslund Kommune.
Reaktionen kommer, efter at B.T. onsdag kunne beskrive den friske dom, hvor landsretten har omstødt en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet fra 2021, hvor de to kvinder fik tildelt en erstatning på 25.000 kroner.
Nævnet vurderede ellers, at de to muslimske lærerstuderende var blevet udsat for forskelsbehandling.
Sagens handler om en episode til et såkaldt velkomstmøde i 2019 for lærerstuderende, der skulle i praktik på Egelundskolen, der ligger i Albertslund Kommune på den københavnske vestegn.
Til velkomstmødet rakte en mandlig lærer hånden ud for at hilse på de to lærerstuderende, der skulle i seksugers-praktik.
Af vidneudsagnene i sagen fremgår det, at de to kvinder lod den mandlige lærer 'hænge', så hans hånd 'flagrede i luften'. I stedet tog de sig til højre side af brystet.
Det fik skolen til at reagere: Den indkaldte de to unge kvinder til et møde for at fortælle dem, at de skulle agere professionelt, neutralt og at de måtte lægge deres religiøse overbevisninger væk og give hånd til mænd, hvis situationen krævede det.
Det ville de to muslimske kvinder ikke gå med til, og samarbejdet ophørte. Det fremgår af dommen, at de begge er ortodokse muslimer, dvs. at de følger de islamiske leveregler meget strengt.
Nu har Landsretten så slået fast, at Egelundskolen var i sin gode ret til at kræve, at kvinderne skulle give hånd for at fortsætte på skolen.
Af dommen fremgår det, at værdier som ‘ligebehandling’, ‘neutralitet’ og ‘professionalisme’ i lærergerningen er vigtigere end kvindernes modvilje mod at røre mænd.
»Det her handler om, hvordan man møder andre kolleger, elevernes forældre og også de større elever. Der har vi haft en klar linje, og vi er glade for, at den er blåstemplet af landsretten,« siger Steen Christiansen.
Kritikere vil sige, at det er mangel på tolerance. Hvad siger du til det?
»Det er vigtigt for mig, at vi står for nogle værdier, der handler om, at man er professionel og neutral, når man er lærer. Det er vigtigere end religiøse særhensyn,« siger Steen Christiansen.
Går der noget af Jer ved, at der er lærere, der hilser på en anden måde?
»Det at give hånd er en del af dansk kultur i alle mulige sammenhænge. Jeg har fuld forståelse for, at man kan komme fra en anden kultur, og det respekterer jeg, men når man er lærer, er det et krav, at man er neutral. Og så dur det ikke, at man ikke vil give hånd til mænd,« siger Steen Christiansen.
Han tilføjer, at han også selv har oplevet at give hånd til muslimske kvinder, som ikke gengældte håndtrykket.
Hvad tænker du, når du står med lappen fremme og en muslimsk kvinde lader dig hænge?
»Jeg bliver da overrasket, men det er kun sket få gange,« lyder det fra borgmesteren.
Håndtrykssagen blev vurderet til at være så principiel, at den gik direkte i landsretten. Sagen rundede altså ikke byretten, som ellers er normal praksis.
Af dommen fremgår, at de to muslimske kvinder havde fået fri proces, hvorfor retssagen koster statskassen 70.000 kroner.