For at kunne håndtere såkaldte problemulve er det vigtigt, at man kan skelne mellem naturlig ulveadfærd og adfærd, der er problematisk.
Derfor har Naturstyrelsen fået udarbejdet fire rådgivningsnotater til borgere og myndigheder, der skal give et vidensgrundlag til at forebygge uønsket ulveadfærd.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Nationalt Center for Miljø og Energi ved universitetet har sammen med Naturhistorisk Museum udarbejdet notaterne.
Notaterne skal tilsammen danne grundlag for et kommende uddannelsesprogram til såkaldte ulveværnsgrupper.
Det er lokale borgergrupper, som skal hjælpe myndigheder med at håndtere uønsket adfærd hos ulve.
Notaterne er blevet udarbejdet, da ulvens tilbagevenden i Danmark har medført et voksende behov for at kunne skelne mellem normal og problematisk adfærd, lyder det i pressemeddelelsen.
Notaterne beskriver blandt andet, hvad der er normal adfærd hos en ulv, hvad der er problematisk adfærd og anbefalinger til håndtering af ulve i nærheden af menneskelig aktivitet.
Det beskrives blandt andet, hvordan ulven normalvis vil undgå mennesker og bebyggelser og vil trække sig ved møder med mennesker.
Her uddybes det dog også, at ulve kan passere gennem byområder, fordi de er kommet på afveje.
- Denne type tilfældige hændelser kan ikke undgås og er ikke alarmerende i sig selv, lyder det videre.
Ulveværnsgrupperne, der skal bruge notaterne til at blive klogere på ulvens adfærd, er grupper af lokale frivillige.
Grupper arbejder med at skræmme ulve væk i byområder blandt andet ved at opsætte rævelys.
I foråret blev det anslået, at der var 42 ulve i Danmark. Siden er nye kuld kommet til. Der er tale om det hidtil højeste antal i nyere tid for ulvebestanden herhjemme.
Regeringen åbnede i foråret for mere regulering af dyret - blandt andet ved at udvide definitionen af en problemulv.
Den nye definition på problemulv definerer ulve, som færdes i byområder trods forsøg på bortskræmning, som problemulve.
/ritzau/