Danskerne valfarter i disse dage til sommerhusområderne for at komme lidt væk fra hverdagen.

Og det er noget, sommerhusudlejerne mærker i stor stil.

Det skriver DR.

Hos Novasol melder salgsdirektør Philip Hoeg Kildegaard om en stigning på 300 procent i år sammenlignet med sidste år, oplyser han til DR.

Samme store efterspørgsmål mærker de hos DanCenter

»Bookingerne vælter ind, og det har de gjort siden årsskiftet. Selv de huse, der plejer at være mindst efterspørgsel på, er lejet ud,« siger Kim Holmsted, der er administrerende direktør i DanCenter, til DR Nyheder.

Frem til uge 14 er der næsten ikke flere sommerhuse tilbage, man kan leje.

Så hvis du går med tanker om at komme lidt væk de næste uger, og har du ikke et sommerhus til rådighed, så skal du formentlig se at få booket et.

Også antallet af solgte sommerhuse er steget markant.

På bare et år er det samlede antal af solgte ferieboliger steget mere end 45 procent – fra 8.742 handler i 2019 til 12.690 tinglyste handler i 2020 – og nu viser nye tal fra boligmediet Boliga, hvor i landet sommerhusmarkedet har haft særligt kronede dage.

Helt i top ligger kommuner som Lemvig, Sønderborg og Vejle, der alle har oplevet stigninger på over 100 procent i antallet af handler.