Bombetrussel ved motorløb: 55-årig mand anholdt
Manden var angiveligt utilfreds med afholdelsen af motorløb-begivenheden. En person måtte modtage krisehjælp efter hændelsen.

Manden var angiveligt utilfreds med afholdelsen af motorløb-begivenheden. En person måtte modtage krisehjælp efter hændelsen.

Da der søndag skulle afholdes veteranmotorløb ved Munkebjergskoven ved Vejle fandt en bombetrussel sted.
Sydøstjyllands politi kunne efter anmeldelsen om en bombetrussel rettet mod veteranmotorløbet anholde og sigte en 55-årig mand i sagen.
Det skriver TV 2 Syd.
»Vi kan bekræfte, at vi i forbindelse med en trussel mod løbet søndag har anholdt en 55-årig mand og sigtet ham for trusler jævnfør straffelovens paragraf 266.«
»Manden blev løsladt igen samme dag,« fortæller vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands politi, Stig Simonsen, til mediet.
I forbindelsen med truslen blev der fundet et mindre kanonslag af bomberyddere, der ankom til stedet. Politiet kan oplyse, at der ikke var fare for deltagerne til arrangementet.
En videre efterforskning af sagen vil finde sted.
Til mediet kan arrangør af løbet, Uffe Madsen, oplyse, at bombetruslen blev fremsat mundligt over for en frivillig til arrangementet, der slog alarm på den uhyggelige besked.
Den frivillig, der modtog bombetruslen, fik krisehjælp efterfølgende oplyser han videre.
Ifølge Uffe Madsen blev bombetruslen fremsat af en person, der bor tæt på løbet, der var utilfreds med, at en vej skulle spærres i forbindelse med afholdelsen af begivenheden.