Bombe i dronesag: Borgere hørte skud på andet tidspunkt
De nye oplysningerne stemmer ikke overens med Forsvarets redegørelse.

De nye oplysningerne stemmer ikke overens med Forsvarets redegørelse.

En række tekst- og lydbeskeder fra flere naboer i området modsiger nu direkte Forsvarets forklaring om de 43 skud, der sidste år blev affyret mod en mulig drone over Borris Skydeterræn.
Det er tidspunktet, der angiveligt er helt galt.
For ifølge TV 2 hørte beboerne skuddene 11 minutter tidligere, end de ifølge den nylige redegørelse om hændelse blev affyret.
Mediet fremviser således en besked sendt af en beboer, der den pågældende dag 28. september blev sendt kl. 20.09 på Messenger.
»De har lige skudt efter et fly over Borris-lejren,« står der.
Vidnet fortæller videre, at han hørte en brummen som fra et fly på himlen og efterfølgende en masse skud, inden han sendte beskeden til en bekendt.
Ifølge Forsvarets udmelding blev skuddene dog først affyret kl. 20.20.
Tidligere har der være usikkerhed om, hvorvidt militæret i virkeligheden ved en fejl skød efter et passagerfly fra det norske selskab Widerøe i den tro, at det var en drone.
I forbindelse med redegørelsen afviste forsvarschef Michael Hyldgaard, at det skulle have været tilfældet.
»Der blev ikke afgivet skud mod et bemandet luftfartøj,« lød det her fra ham.
Flydata har da også vist, at flyet passerede området et stykke tid inden skudafgivelserne.
Men! Hvis skuddene i virkeligheden blev affyret tidligere – som også andre beboere mener at have hørt ifølge TV 2, så kan tidspunktet faktisk godt passe med flyets overflyvning af Borris Skydeterræn.
Det skete mellem kl. 20.06.10-20.07.20.
Forsvaret oplyser til TV 2, at man ikke har yderligere kommentarer end den tilgængelige evaluering af hændelsen.
Midt- og Vestjyllands Politi vil på samme vis ikke fortælle, om man modtog en anmeldelse af skuddene kl. 20.15, som en beboer i området foretog. Altså også inden kl. 20.20.
Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, mener, at Forsvaret bør reagere på de nye oplysninger.
»Vi står i en situation, hvor der er stor hemmelighed om Forsvarets oplysninger. Med god grund. Men når borgernes oplysninger ikke stemmer overens, så må Forsvaret af hensyn til tilliden undersøge sagen og forklare, hvad der er foregået. Og så kan de være forpligtet til at gå ind og korrigere,« siger han til TV 2.