Boligpriser stiger trods færre salg
Priserne på boliger i Danmark fortsætter med at stige – selvom boligsalg og fremvisninger ikke følger trop.

Priserne på boliger i Danmark fortsætter med at stige – selvom boligsalg og fremvisninger ikke følger trop.

Boligpriserne i det danske land har ikke været på sommerferie.
For selvom antallet af boligfremvisninger og handler har været i dvale – fortsætter priserne kun med at stige.
Det viser nye tal fra Homes Boligbrief.
For priserne på både huse, sommerhuse og lejligheder er steget, og den største prisstigning ligger på huspriserne med 1.3 procent.
»Køberne er der stadig, men de er blevet mere selektive. Det afspejles direkte i antallet af handler, men det betyder ikke nødvendigvis, at priserne følger med ned. Når vi ser et lille fald i udbuddet af nye boliger til salg i sommerferien, holder konkurrencen nemlig priserne oppe,« siger Laura Lindahl, kommerciel direktør i home.
Dog kan det være brugbart at holde øje med fremvisninger – for de giver ofte en indikation på, hvor mange købere, der er på vej ind i markedet.
For når færre bestiller en fremvisning kan det afsløre en lavere salgsaktivitet de kommende måneder.
»I en tid med negativ forbrugertillid og usikkerhed er det naturligt, at flere regner en ekstra gang, før de tager den store beslutning. Køberne er ikke nødvendigvis væk, de er bare blevet mere kritiske med, hvad de bruger tid og penge på,« fortæller Laura Lindahl.
Hun påpeger også, at der bliver solgt færre lejligheder end sidste år, men lejlighedssalgene i år til gengæld har markant højere priser.