Det hjælper ikke på budgettet for Lolland Kommune, at der skal findes ekstra penge frem fra kommunekassen, hver gang der er et nyt offer for en bolighaj.
For når en lejer som følge af ublu bolighajer flytter ind i en sundhedsfarlig bolig, er det skattekroner, der bruges på at genhuse. Bolighajen slipper for den regning.
Det gør borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) godt gammeldags vred.
»Det er ærgerligt, at der er nogle, der kan spekulere i de her ejendomme, for mennesker kommer i nød af det her.«
»Vi skal bruge penge på at genhuse de borgere. Det er katastrofalt, at det er andre mennesker, der skal betale regningen,« siger han, med henvisning til at det er kommunens pligt at hjælpe.
B.T. har i en serie artikler sat fokus på bolighajer. Lejere er flyttet ind i boliger, der har vist sig at være sundhedsfarlige, eller også har de savnet fungerende varme i huset eller har betalt for meget i husleje.
Hos Lolland Kommune er der ikke en samlet opgørelse over, hvad de 27 kondemneringer – forbud mod, at en bolig bliver brugt til beboelse – i 2018 har kostet.
Men der er en lang række udgifter forbundet med, at 280 ejendomme i skrivende stund er i kløerne på 30 personer eller selskaber, der figurerer på en liste i forvaltningen over bolighajer.
Dels betaler kommunen for tilsyn, når knaldhytterne skal inspiceres. Det kan inkludere udgifter til vvs’er, elektriker, låsesmed og tømrer.
Dels betaler kommunen flytteudgifter, eksempelvis flyttemand og flytning af telefon og internet.
Og så er det også skattekroner, der bruges på indfasningsstøtte i op til 10 år, hvis huslejen er højere i det nye lejemål end i den faldefærdige rønne, lejeren kom fra.
Herefter er der udgifter til tomgangsleje, hvis en lejlighed skal reserveres hos et boligselskab.
Endelig er der også en regning, når kommunen giver støtte til indskudslån.
For at tage kampen op med bolighajerne har Lolland Kommune afsat 1,5 millioner kroner.
Det skal 'nedbringe antallet af udlejere, der ønsker at opkøbe ejendomme i en sundhedsfarlig stand', som det fremgår af et referat fra et byrådsmøde i april.
»Der er nogle, der har fundet ud af, at det er en lukrativ forretning at leje dårlige huse ud til mennesker i bolignød, som ikke har råd til at komme ind på det almene boligmarked, fordi de måske er på overførselsindkomst,« siger Holger Schou Rasmussen.
»De spekulerer i størst muligt afkast. Man kan købe et hus på tvangsauktion til 100.000 kroner, og så går der jo ikke mange måneder, før huset er tjent hjem,« siger han og fortsætter:
»Nogle af de her spekulanter er så grådige, at selv om boligen er kondemneret, så udlejer de den gudhjælpemig alligevel.«
Minister: Ordning på vej
Han efterlyser en lovændring, der kan bremse bolighajernes hærgen.
»Det er det vilde vesten med de her boliger. Der er ingen kontrol, og man kan dække for meget med en klat maling.«
»Jeg mener, at vi som kommune skal kunne sige, at hvis nogen udlejer flere end tre boliger, så vil vi have lov til at godkende boligen, inden den kan udlejes.«
Han får dog ikke hjælp fra sin socialdemokratiske kollega, boligminister Kaare Dybvad.
Ministeren mener, at en ny ordning, som et bredt flertal vedtog sidste år, og som er ved at blive indført, er tilstrækkelig.
Ordningen betyder, at alle, der ønsker at udleje en bolig opført for mere end 40 år siden, skal underrette kommunen senest 30 dage før, at lejeren flytter ind.
Dermed har kommunen mulighed for at tjekke, om boligen er sund nok til at bo i. Hvis det ikke er tilfældet, får udlejeren forbud mod at bruge den til beboelse.
Selv om ordningen altså kun gælder boliger opført for mere end 40 år siden, mener ministeren at det alligevel dækker borgmesterens ønsker.
»Der er jo ikke voldsomt mange af den her type Låsby-Svendsen-huse, der er opført siden 1979,« siger Kaare Dybvad.
Kommunens hårdeste repressalie mod en bolighaj, en politianmeldelse, kan kun bruges, hvis udlejeren måtte overtræde et forbud mod at udleje en specifik bolig.
Dem er der foretaget fire af, oplyser kommunens teknik- og miljømyndighed.
Holger Schou Rasmussen efterspørger en smule omtanke fra bolighajerne, så sagesløse borgere ikke skal leve i helbredsfarlige boliger.
»Det er fair at ville tjene penge, men så må de også renovere de her huse. I dagens Danmark kan vi ikke være bekendt, at der er nogle, som skal bo i slum.«
