Nye beregninger viser præcis, hvor hårdt de stigende renteudgifter vil ramme danske boligejere.
Mens stigningen på den faste rente primært vil gøre ondt på kommende boligejere, så viser beregningerne, at øgede udgifter til flexrente allerede er i gang med at udhule privatøkonomierne hos eksisterende låntagere.
»Der vil være nogle, der kan mærke det her,« siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker hos Nykredit.
Ifølge beregningerne, som Nykredit har lavet for B.T., vil den typiske danske husejer med et rentetilpasningslån (flexrente, red.), der netop er blevet fornyet eller står til at blive fornyet, få øgede renteudgifter på mellem 4.680 og 7.920 kroner årligt.
Tallene vokser kraftigt, når man ser på boligejerne i København og hovedstadsområdet.
Her vil den årlige rentebetaling vokse med mellem 8.112 og 13.728 kroner. Det svarer til henholdsvis 676 og 1.144 kroner mere månedligt til boligudgifter.
»Boligejere med flexlån står i en ny situation. De seneste måneder har vi set renterne stige med en fart, som vi ikke har set i mange år. Og der er ingen, der siger, at det er færdigt endnu,« siger Mira Lie Nielsen og fortsætter:
»Det er en situation, hvor man skal til at vænne sig til, at man skal betale mere i renter. Vi har igennem en årrække været vant til, at når der var renteauktion, så var der rekordlave renter og minusrenter, men det har ændret sig.«
Når det særligt er husejere i Region Hovedstaden og lejlighedsejere i København, der kommer til at mærke effekten af de stigende renter, så hænger det sammen med, at boliglånene her er størst.
Det er også her, den største udbredelse af variable lån findes.
Derfor er boligmarkedet i København også mere rentefølsomt, end det er tilfældet i provinsen, forklarer Mira Lie Nielsen.
»I København bruger indbyggerne generelt en større del af indkomsten på bolig sammenlignet med det øvrige Danmark,« siger hun.
Ifølge boligøkonomen er den pludselige stigning i renteudgifterne noget, som husholdningerne kommer til at mærke. Ikke mindst, fordi de hastigt stigende boligudgifter kommer samtidig med højere energi- og fødevarepriser.
»Et niveau på omkring 1.000 kroner mindre hver måned vil rigtig mange kunne mærke. Mange er dog blevet kreditgodkendt til, at der var luft til, at renterne kunne stige, og man skal huske, at man i mange år har kunnet glæde sig over lave renter, og renteniveauet er stadig lavt,« siger Mira Lie Nielsen.
Men netop de seneste års velstand kan gøre effekten af rentestigningerne ekstra mærkbare for den enkelte, lyder det.
»Selvom en familie kan være kreditgodkendt til at have plads til stigende renter, så kan det godt være, at den samme familie i de seneste år med lave boligomkostninger har skruet et forbrug op i sådan en grad, at man har brugt rub og stub. Så skal man virkelig til at ændre sit forbrug og skære ned,« siger Mira Lie Nielsen og fortsætter:
»Restaurantbesøg og udgifter til takeaway, som man måske ikke havde for år tilbage, kan man blive nødt til at skære fra.«
Boligøkonomen råder til, at usikre boligejere kontakter deres bank og eventuelt får hjælp til at lægge et nyt budget med udgangspunkt i de nye, større renteudgifter.
»Hvis man sidder i dag og er nervøs for stigende renter, så kan man overveje at gå over til fast rente, men der skal man være opmærksom på, at den lige nu ligger på tre procent,« siger Mira Lie Nielsen.
