Da en syvårig dreng søndag til en Palæstina-demonstration greb mikrofonen og råbte slagord til de mange fremmødte, lykkedes det kun B.T. at få én ud fire børneorganisationer til at forholde sig til, hvordan det kan påvirke mindre børn at deltage i demonstrationer.
For selvom en video af drengens optræden efterfølgende blev delt på sociale medier, og en række børneorganisationer tidligere har været stærkt skeptiske over for, at billeder af børn deles til et større publikum på nettet, var det småt med talelysten hos organisationerne.
Blandt andet ønskede B.T. at finde ud af, hvad Børns Vilkår mente om sagen:
Kan et barn på den alder forstå krigens kompleksitet og omfanget af at stille sig op på en scene foran 2000 mennesker til en demonstration?
»Vi har desværre ikke mulighed for at stille op til interview,« lød det fra Børns Vilkår.
I videoen nedenfor kan du se den syvårige drengs slagord til Palæstina-demonstrationen.
Den statslige organisation Børnerådet ville heller ikke forholde sig til B.T.s spørgsmål.
»Vi takker nej til at udtale os på denne historie,« lød det i en mail.
Red Barnet vurderede selv, at de ikke havde kompetencer til at besvare spørgsmålene.
»Jeg har været i kontakt med vores psykologer i dag, og det er desværre ikke lykkedes mig at finde en, som vurderede at have ekspertisen til at svare på dine spørgsmål,« skrev en pressemedarbejder hos Red Barnet.
Det lykkedes kun at få en kommentar fra Børnesagens Fællesråd.
Her mente generalsekretær Pernille Gry Petersen ikke, at børn skulle deltage i demonstrationer, da børn ikke kan forstå hverken kompleksiteten eller konsekvenserne af de emner, de involveres i.
»Sandsynligheden for, at det reelt ender med at overskride barnets grænser i en sammenhæng som den her er derfor stor,« sagde Pernille Gry Petersen.
Børneorganisationernes manglende svar undrer børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Halse.
»Jeg synes, det er lidt underligt, at man ikke vil udtale sig om det, for det handler jo ikke om selve konflikten, altså om man er for eller imod Israel eller Palæstina,« siger John Halse.
Han fortsætter:
»Det handler jo om det principielle i, hvad man kan bruge børn til. Altså skal børn være murbrækkere i en eller anden kamp, som de dybest set ikke forstår indholdet og konsekvenserne af?«
Børnepsykologen mener, at der er tale om et overgreb, når børn bliver involveret i demonstrationer som søndagens propalæstinensiske demonstration.
»Børns Vilkår er jo for eksempel sat i verden for at tage et børneperspektiv, og her vil jeg fastholde synspunktet, at der er grænser for, hvad man skal bruge børn til. Det er jo også et overgreb at involvere børn i ting, der kan være direkte angstprovokerende. Spørgsmålet kan jo komme ‘mor, kan vi også få krig her, kan jeg også dø?’ Det synes jeg, man skal beskytte dem for op til en vis alder.«
John Halse pointerer, at der er tale om en betændt konflikt, som ofte fører til store diskussioner på sociale medier.
Han tror, det manglende svar skyldes, at organisationene ikke ‘vil have ørene i maskinen’ ved at tilkendegive deres mening.
»Det er ude i hampen, hvis man som børneorganisation ikke tør sige det. Fordi man ikke vil støde nogen på manchetterne,« siger han og mener, at organisationerne svigter børnene.
»Det er et organisationssvigt. Hvis du som organisation skal beskytte børn, skal du også turde italesætte noget, der kunne være for nogen provokerende.«
Til kritikken fra John Halse fastholder Børns Vilkår, at de ikke havde mulighed for at udtale sig, da det kræver 'god tid' at sætte sig ind i konteksten.
Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er dog enig i, at det generelt ikke er godt for børn, at have en så central plads i en ophedet debat.
»Det er sjældent hensigtsmæssigt at sætte en mikrofon foran et barn i situationer, som er præget af store konflikter, da børn kan have svært ved at overskue de både kort- og langsigtede konsekvenser ved at tale offentligt – det samme gælder på de sociale medier. Vi kender ikke de konkrete omstændigheder eller barnets baggrund i den aktuelle sag og kan derfor ikke vurdere, om der har været risiko for en uhensigtsmæssig belastning af barnet i den konkrete situation,« siger Rasmus Kjeldahl.
Det er i mellemtiden også lykkedes Red Barnet at finde en psykolog, der kan udtale sig om emnet.
»Helt generelt skal børn ikke spændes for en vogn og være afsender af budskaber, som de kan have svært ved at forstå konsekvenserne af. Når børn spiller en aktiv rolle i demonstrationer, skal det altid være på børnenes egne præmisser. Om det er tilfældet i denne sag, kan vi ikke vurdere, da vi ikke kender de konkrete omstændigheder,« siger psykolog ved Red Barnet Pernille Spitz.
Børnerådet er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelse indenfor aftalt tid.