'Men rundt omkring står alle de små rotter, og de skotter, og de skotter.'

Det er ikke kun nissen på loftet, som er plaget af rotter, der vil spise hans risengrød.

I byen Ulfborg i Holstebro Kommune er en større gruppe forældre og børn fredag vågnet op til lukket en daginstitution.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

»Årsagen er, at jeg, da jeg mødte ind, så en stor rotte i køkkenet. Så det er rettidig omhu, at vi lukker,« siger Kenneth Henriksen, der er leder af daginstitutionen Sneglehuset, til avisen.

På grund af den ubudne gæst må i alt 28 familier selv passe deres børn i dag.

Rottens indtrængen skyldes muligvis, at der torsdag blev afholdt et julearrangement i Sneglehuset, hvor dørene stod åbne, fortæller Kenneth Hansen.

Han forventer, at børnene sandsynligvis kan vende tilbage mandag, hvis ellers kommunens rottefænger når at fange rotten inden da.