Tre drenge på mellem 13 og 15 år havde en ubehagelig oplevelse på en legeplads i Randers onsdag.

De mødte nemlig en blotter, der trak bukserne ned og onanerede foran dem.

Det skriver Østjyllands Politi på deres private Twitter-konto.

Politiet hører gerne fra personer, der kan have en idé om, hvem manden er.

Da blotteren begyndte at onanere omkring 10 meter fra drengene, kaldte de på to kvinder, hvor den ene ringede 112.

Østjyllands Politi prøver at beskrive manden i deres døgnrapport.

Han er dansk af udseende, mellem 35 og 45 år, cirka mellem 175 og 180 centimeter høj og kort leverpostejsfarvet hår med en bar plet på toppen.

Derudover var han iført grøn/grålig cowboyjakke og lyse cowboybukser onsdag på legepladsen.

Politiet tilføjer, at en 11-årig pige og hendes veninde blev udsat for noget lignende 19. marts.

Det skete på et grønt område ved Vester Altanvej i Randers. Østjyllands Politi efterforsker begge sager og formoder, det kan være samme gerningsmand,

Politiet hører ligeledes her fra personer, der ved, hvem manden er, eller har en formodning om det.

Politiet kan fanges på telefonnummer 114.