De fleste af os har hørt begrebet før.

Hangry, som er en sammensætning af ordene hungry og angry – sulten og sur – poppede op i det engelske sprog i 00erne og blev for fire år siden tilføjet til den engelske ordbog.

Begrebet har siden fundet vej til danske folkemunde og bruges hyppigt som slang om en person, der er irriteret og tvær, fordi vedkommende har misset et måltid eller har glemt at medbringe en snack i tasken.

For nogen er følelsen af sult en legitim undskyldning for at være i dårligt humør, mens andre finder det overdrevet, men nu er der gode nyheder til hangry danskere.

Forskere har fundet en sammenhæng mellem sult og humør i hverdagen.

Professor Viren Swami, som forsker i socialpsykologi ved Anglia Ruskin University i England, besluttede sig for at undersøge fænomenet, efter hans kolleger beskyldte ham for ofte at være hangry, skriver The Guardian.

Der er lavet lignende undersøgelser – blandt andet antyder flere forskningsprojekter, at der er en sammenhæng mellem lavt blodsukker og vrede samt aggression.

Den nye undersøgelse fokuserer på, hvordan sult påvirker menneskers følelser i løbet af en almindelig dag, og tager dermed ikke udgangspunkt i alvorlige tilfælde af sult.

Professor Viren Swami, som samarbejdede med forskere i Østrig og Malaysia, rekrutterede 64 voksne til projektet, der bestod i at monitorere deltagernes følelser fem gange om dagen i tre uger.

Her skulle de identificere deres sult, vrede, irritabilitet, nydelse og ophidselse. Her fandt forskeren, at der var en sammenhæng mellem sult og irritabilitet.

»Det viser sig, at hangry er en rigtig ting,« siger forskeren til The Guardian.

Det lyder måske ikke revolutionerende, men selv mener forskeren, at det kan være en hjælp for hangry mennesker, at den følelse, de har, nu kan bakkes op af undersøgelsen. Derudover kan den udbrede viden om fænomenet og hjælpe folk, der selv oplever følelsen, men som ikke ved hvorfor, lyder det.

Han mener også, at undersøgelsen fastslår, hvorfor det er vigtigt, at børn ikke går sultne i skole, da det kan føre til indlæringsproblemer og dårlig opførsel.

Denne artikel er fra Berlingske.