Alle danskere lærte ham og hans historie at kende i DR-programmet 'Min sidste gave'.

Nu er Nick Mønsted gået bort efter længere tid kræftforløb.

Det oplyser hans kone Michell Mønster på Nick Mønsteds Instagram

'Nick fik fred i formiddags, mens børnene og jeg sad ved hans side – præcis som han havde ønsket det,' står der blandt andet i opslaget fra mandag aften.

'Følelsen af tomhed er enorm samtidig med, at følelsen af kærlighed fylder alt. For det havde vi – kærlighed – kærlighed til hinanden og til vores børn,' skriver Michell Mønsted.

Tilbage i januar lød det fra lægerne, at Nick Mønsted havde omkring et år tilbage at leve i. Men hans tilstand blev hurtigt forværret, og der var ikke længere behandlingsmuligheder, der gav mening. 

I programmet 'Min sidste gave' med vært Esben Dalgaard, hjælpes uhelbredeligt syge til at give sin sidste gave, til dem, de elsker – og det var altså det, som han deltog i.