Når tidligere afdelingschef Bettina Jensen skulle arbejde for sin veninde Mariann Færø, skete det med stor diskretion.

B.T. har tidligere fortalt, hvordan opgaverne blev udvekslet på USB-stik og gule post-it-sedler.

Nu viser en detalje fra byrettens dom i sagen, som B.T. har fået aktindsigt i, at arbejdet havde et yderligere lag af diskretion.

Bettina Jensen brugte slet ikke sin egen computer til arbejdet, men arbejdede i stedet på en computer, som hun fik stillet til rådighed af Mariann Færø.

Bettina Jensen var tiltalt for at modtage bestikkelse, men blev frikendt.
Bettina Jensen var tiltalt for at modtage bestikkelse, men blev frikendt. Tegner: Anne Gyrite Schütt

Tirsdag i forrige uge blev Bettina Jensen pure frifundet for bestikkelse, og det samme gjorde hendes konsulentveninde Mariann Færø.

Retten slog fast, at Bettina Jensen havde arbejdet for de knap 800.000 kroner, hun modtog af Mariann Færø.

Den lille detalje med computeren var med til at mudre billedet. På grund af kvindernes store diskretion manglede der beviser for det udførte arbejde, og specialanklager Søren Harbo måtte bruge meget af sin energi på at sandsynliggøre, at arbejdet ikke var udført. Uden at have en 'smoking gun'.

Resultatet kan ifølge Jesper Olsen, der er formand for Transparency International, vise sig at blive et problem, hvis den er endelig og ikke ankes.

»Hvis man i forbindelse med en kontrakt går med en leverandør på en dyr restaurant og spiser for lad os sige 6.000 kroner, så er ingen i tvivl om, at det er bestikkelse. Det har vi mange domme på,« siger Jesper Olsen og fortsætter:

»Men hvis man i stedet for at give en middag giver en fordel i form af opgaver, som i denne sag løber op i 800.000 kroner, er det ikke bestikkelse, hvis bare man betaler moms og skat af pengene. Kan det virkelig være rigtigt?«

I retssagen har der været to lodder i vægtskålen.

Det ene lod har været kvindernes forklaring: At Bettina Jensen har arbejdet for pengene.

Her har kvinderne samstemmende forklaret, at Bettina Jensen blandt andet har lyttet kundesamtaler igennem som underleverandør til Færø, som havde nogle teleselskaber som kunder. Hun har desuden lavet materiale til nogle workshops og andre småopgaver.

Mariann Færø er sammen med Bettina Jensen hovedperson i bestikkelsessag.
Mariann Færø er sammen med Bettina Jensen hovedperson i bestikkelsessag. Fra TV3 'Købmænd på første klasse'

Arbejdet er blevet beskrevet meget detaljeret. Derudover har politiet i forbindelse med en ransagning fundet nogle printede fakturaer, som dækker et beløb på 359.375 kroner.

Bettina Jensen har desuden indberettet moms og skat af sin indtægt.

Det andet lod i vægtskålen har været indicierne på, at arbejdet ikke har fundet sted:

Der findes ingen elektroniske spor i sagen overhovedet. Ingen kontrakter, ingen mails – intet, som kan dokumentere en konkret udveksling af opgaver mellem Bettina Jensen og Mariann Færø.

Adskillige vidner har samstemmende fortalt, at Bettina Jensen knoklede som en gal i Rigspolitiet og slet ikke havde tid til at arbejde for Mariann Færø. Desuden havde hun stress og for højt blodtryk – alligevel fandt hun tid til at arbejde for Mariann Færø.

Arbejdet, som Bettina Jensen udførte, er i retten blevet karakteriseret som studentermedhjælperarbejde. Alligevel fik Bettina Jensen 1.000 kroner i timen.

Der har også været flere versioner af fakturaerne med forskellige tekster afhængig af, om de var fundet hos Bettina Jensen eller hos Mariann Færø.

Det har kvinderne forklaret med, at Bettina Jensen først skrev en foreløbig faktura, før arbejdet var udført. Men ofte fandt Mariann Færø ud af, at hun skulle bruge Bettina Jensen til noget andet, og derfor blev der lavet nye versioner af fakturaerne.

Anklageren understregede i sin procedure, at han ikke kan afvise, at Bettina Jensen har udført arbejde for Mariann Færø. Men de knap 800.000 kroner var  en gave, lige meget, om der var arbejdet for pengene eller ej, mente anklageren.

Retten afviste dog, at det var ‘uberettiget modtagelse af gaver eller anden fordel’.

Lotte Helms, der er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet og ekspert i strafferet, har læst dommen. Hun siger:

»Det kan godt være, at der er noget uldent i kanterne ved denne her sag, men i det danske retssystem er der et højt beviskrav i straffesager, der skal sikre, at uskyldige ikke dømmes med urette. I retten her mener man ikke, at der er ført det fornødne bevis for, at tiltalte kan findes skyldig efter straffeloven,« siger hun.

Jesper Olsen fra Transparency International mener, at sagen er så tilpas principiel, at den bør ankes.

Anklagemyndigheden skal senest tirsdag svare på, om den vil anke dommen til landsretten.